Valgdatoen nærmer sig, og i den forbindelse dykker LFS ned i, hvad partierne lovede omkring det pædagogiske område i forbindelse med valget i 2022, og hvad de rent faktisk fik indført.
Bedre normeringer i daginstitutioner
Konklusion: S gik til valg på at fastholde og gennemføre minimumsnormeringer i daginstitutioner. Der blev afsat to milliarder årligt, og der er i dag flere ansatte i dagtilbud end i 2019. Til gengæld er andelen af uddannede faldet. Desværre viste et faktatjek, at en række kommuner stadig ikke lever op til loven.
Højere løn til medarbejdere i velfærdsfag
Konklusion: Socialdemokratiet var bannerfører for, at der skulle udrulles et lønløft til velfærdsmedarbejdere. Hvem, det berørte, blev først rigtig konkret efter valget. Og ved trepartsforhandlingerne afsattes der tre milliarder til lønløft, der blandt andet inkluderede pædagoger. LFS kritiserede aftalen for ikke at nå i mål med lønefterslæbet og for ikke at berøre PAU’ere og pædagogmedhjælpere, når nu lønpuljen også blev sat i verden for at give flere lyst til at arbejde i faget.
Styrkelse af pædagoguddannelsen
Konklusion: Som led i at styrke faget og få vendt rekrutteringskrisen, lovede S en ny og forbedret uddannelse, hvor praktik og kvalitet fik et løft, blandt andet via flere undervisningstimer. Reformen af uddannelsen er ikke trådt i kraft, men der er opnået enighed om blandt andet bedre vejledning.
Der er dog også kritik af, at uddannelsen afkortet og af, at man fremadrettet kan optages på uddannelsen på baggrund af toårig Epx for i stedet for en treårig gymnasial uddannelse eller en HF.
Pensionsreform
Konklusion: ”Arbejdsmarkedspensioner Plus”, som det mundrette forslag fra Moderaterne hed, var et forslag, der gik ud på, at lønmodtagere ikke bare sparer op til leveomkostningerne i alderdommen, men også til pleje og ældreomsorg efter ophør på arbejdsmarkedet. Samtidig ville man Indføre et system, hvor også mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der i perioder er på kontanthjælp eller dagpenge, sparer op til egen pension. Begge dele med den hensigt at gøre borgere mindre afhængige af niveauet for folkepension. Forslaget blev ikke en realitet og mødte stor kritik for at indsluse mere privatisering og at være en kattelem til også at kunne hæve pensionsalderen.
Økonomisk løft af velfærden
Konklusion: Venstre gik blandt andet til valg på, at der skulle tilføres flere penge til velfærden generelt, herunder specifikt at udgifterne til velfærd følger den befolkningsmæssige udvikling, uden at blive mere konkret på, hvordan midlerne skulle fordeles. Men en artikel fra FOA i 2025 dokumenterer, at på fem år er de gennemsnitlige ældreudgifter per borger over 80 år faldet med mere end 10 procent.
Mere frit valg
Konklusion: Venstre gik også til valg på øget frihed og mere fleksibilitet eksempelvis i valg af dagtilbud, skole eller plejehjem. Det er en svær størrelse at måle på, men vilkårene for private dagtilbud lader til at være truet især i yderområder. Det er blandt andet indførelsen af minimumsnormeringer, som mange private tilbud ikke lever op til. Daginstitutioners Landsorganisation har udført beregninger for et udsnit af landets private daginstitutioner, der viser, at i hvert fald to ud af tre institutioner ikke vil kunne overholde kravene om minimumsnormeringer. En sådan manglende overholdelse vil ifølge loven normalt betyde, at godkendelsen til at drive daginstitution bortfalder.