Arkivfoto
Tirsdag den 10.03.2026
Prøv at måle støjniveauet i institutionen over nogle dage. Det kan være, alt er fint. Men der er også en risiko for, at I arbejder under forhold, hvor man i andre brancher ville gå med høreværn.
Af: Anna Louise Stevnhøj
Børneråb, skramlende stole og Lego, der bliver hældt ud på gulvet. Støjniveauet kan blive højt i daginstitutioner, og det udgør en reel risiko for de pædagogiske medarbejderes hørelse. For hvis man over længere tid arbejder i et miljø, hvor lydniveauet ligger på 85 decibel eller derover, bliver de fine hårceller i det indre øre ødelagt, og det kan give nedsat hørelse og tinnitus.
Det høje lydniveau er også et problem for børnene. Støj går ud over trivslen, og vi ved, at støjen også skader sprogtilegnelsen hos flersprogede børn og børn med hørenedsættelse.
Der mangler fokus på problemet
Torkil Østerbye er lektor og ph.d. ved VIA, og han forsker i støj i dagtilbud. Han synes, det et er et kæmpe problem, at der ikke er mere fokus på støjproblematikken i dagtilbud.
”Både voksne og børn lider under det. Men der er tendens til, at der primært er fokus på normeringer, når vi taler dagtilbud,” siger Torkil Østerbye.
Der findes ikke sikre tal for hvor mange pædagogiske medarbejdere, der får tinnitus og hørenedsættelse. Men en svensk undersøgelse blandt 4718 pædagoger viste, at 46 procent havde svært ved at forstå tale på grund af hørenedsættelse/lydoverfølsomhed, mens det kun var 26 procent i kontrolgruppen.
Risikoen for at få skader på hørelsen er da også til stede i danske dagtilbud, viser en undersøgelse, som blev lavet af Rådet for Grøn Omstilling i 2023. Her lavede man målinger af lydniveauer i 30 daginstitutioner. I fire ud af 10 institutioner var der i perioder lydniveauer på mere end 80 decibel, som er det niveau, hvor Arbejdstilsynet stiller krav om, at høreværn skal være tilgængelige.
Man sætter ikke spørgsmålstegn ved støjen
Målingerne kommer ikke bag på Torkil Østerbye.
”Der er overraskende lille bevidsthed om støj som faktor i hverdagen. Rigtig mange pædagogiske medarbejdere kender oplevelsen af at føle sig ”helt blæst” i hovedet efter en arbejdsdag. Når jeg spørger mine studerende, der typisk er pædagoger på diplomuddannelse, om de hører musik på vej hjem fra arbejde, siger de oftest nej tak. De har meget mere brug for ro i hjernen. Men der kan være en tendens til, at man opfatter larm som noget, der ikke kan undgås,” siger Torkil Østerbye, der på et tidspunkt blev bedt om at foretage støjmålinger i et dagtilbud, hvor en nyansat pædagogisk leder reagerede på et generelt meget højt støjniveau.
”Det viste sig, at det var kommet snigende, og at ingen egentlig havde opdaget det… før der kom en ny medarbejder ind i huset, og som oplevede, at det var virkeligt voldsomt.”
Må man bruge høreværn i dagtilbuddet
Det er relativt ukompliceret at lave regler for, hvor meget støj man skal kunne tåle, hvis man arbejder ved en maskine. Det er straks meget sværere i en børnehave, mener Torkil Østerbye.
”For hvad er støj egentlig. Er det støj, hvis børn råber og er glade? Eller er det støj, hvis man spiller musik på legepladsen? Det er ret subjektivt. Reglerne for, hvornår man kan eller skal bruge høreværn, er i høj grad baseret på konstant lyd, som når en maskine kører. Men hvis lille Ole falder og slår sig og skriger højt, løber pædagogen selvfølgelig derhen og løfter ham op og holder ham tæt ind til sig – også selv om lydstyrken på barnets skrig kan være højere end en jetmotor på et fly og potentielt kan give en akut høreskade,” siger Torkil Østerbye.
Han kan godt forstå de pædagogiske medarbejdere, der vælger at bruge høreværn i form af ørepropper, som ikke forhindrer dem i at være i dialog med andre, men som dæmper de skarpeste lyde.
”Jeg kan ikke afvise, at jeg selv ville gøre det af hensyn til min hørelse. Men jeg ville også være optaget af at lave et lyd-arbejdsmiljø, som både voksne og børn kan tåle,” siger Torkil Østerbye.
Menneskeret at bruge stemmen
Støjforskeren mener, at det er en menneskeret for børn, at de skal have lov til at bruge deres stemmer – også hvis det handler om at brøle som en løve eller skrige i forbindelse med den sjove fangeleg.
”Men vi ved, at der er en del børn, der lider under støj. Udover at støjen modarbejder sprogtilegnelsen hos flersprogede børn og børn med hørenedsættelse, er den også en ekstra belastning for børn med sensoriske og kognitive vanskeligheder som eksempelvis ADHD. Derfor er det ikke kun i de voksnes interesse, at man forsøger at arbejde med lydniveauet i dagtilbuddet. Det er til gavn for alle. Og netop fordi der mangler et generelt samfundsmæssigt fokus på problemet, kan man som medarbejdergruppe være nødt til at tage opgaven på sig,” siger Torkil Østerbye.
Det handler ikke om at tysse på børnene
En støjsanering behøver ikke handle om at tysse på børnene.
Torkil Østerbye foreslår, at man begynder med at downloade en af de mange lydmålingsapps, der findes, og at man tager en lydmæssig temperatur på hverdagen. Det kan hjælpe med at identificere de tidspunkter og områder i institutionen, hvor støjen er mest massiv.
Det kan være, man har rum med dårlig akustik, hvor noget kan afhjælpes med opslagstavler på væggene og stofgardiner for vinduerne, og hvor voksdug på bordene kan reducere støjen under måltiderne.
Det kan også være, at I opdager, at det er i overgangssituationer, som når alle børn skal i garderoben, at lydniveauet stiger voldsomt. Så kan løsningen muligvis være at tilrettelægge situationerne anderledes, så der eksempelvis er færre børn i garderoben ad gangen.
Tag de pædagogiske briller på
Støj handler også om kulturen i daginstitutionen. Det kan få stor betydning, hvis man som medarbejdergruppe har fokus på at være gode rollemodeller, som taler stille og roligt, og som går hen til det barn, man vil tale med, i stedet for at råbe fra den anden ende af stuen.
”Det handler om at have de pædagogiske briller på. Støj er som tidligere sagt subjektivt. Det kan godt være, at den ene medarbejder synes, det er fedt at spille musik for børnene og lege børnediskotek, mens den anden synes, det er ren larm. Men det er en relevant pædagogisk overvejelse, om børnediskoteket inkluderer alle, eller om der er børn, der bliver forhindret i at lege det, de gerne vil, fordi musikken gør, at de har svært ved at kommunikere,” siger Torkil Østerbye.
Du kan læse meget mere om støj i dagtilbud og SFO, og om hvordan man kan reducere belastningerne på www.godtarbejdsmiljo.dk
Lyd måles i decibel, dB. 0 dB er høretærsklen og er den svageste lyd, et ungt, raskt øre kan høre.
30-40 dB: En stille hvisken eller et roligt bibliotek.
60-65 dB: Almindelig samtale.
80 dB: En meget trafikeret vej eller tung trafik eller en foodprocessor eller en blender. Begyndende risiko for høretab. Arbejdsgiver skal stille høreværn til rådighed.
85 dB: Kraftig støvsuger, hårtørrer på højeste indstilling eller en støjende, travl restaurant. Skadeligt niveau med risiko for høretab. Høreværn er påbudt.
100-110 dB: Koncerter, natklubber eller høj musik i hovedtelefoner.
130 dB: Smertegrænse med høj risiko for akut skade.
137 dB: Maksimal tilladt spidsværdi.
(Kilder: www.apvprotalen.dk, www.godtarbejdsmiljo.dk)