Søs vil have bevis på sin faglighed efter 31 år

I 31 år har hun åbnet døren til sit private hjem og været hverdagens base for en lille børnegruppe. Søs Feilberg er egentlig uddannet laborant, men da hun selv blev mor, besluttede hun at blive dagplejer.

I de mange år, der er gået, har hun deltaget i masser af kurser og nydt den faglige sparring med kolleger og dagplejepædagoger, imens hun har opfordret sine kolleger til at tage enten en PAU eller pædagoguddannelse sideløbende med jobbet. 

Til august er det hendes tur til at skulle tilbage på skolebænken.

“Jeg har været i et dilemma, fordi jeg gerne ville tage uddannelsen, men ikke ville svigte nogle børn og forældre ved at give dem et ekstra skift, fordi jeg gik fra. Men pludselig stod jeg med en gruppe af store børn, der næsten samtidig skulle videre i børnehave, og så kunne jeg se en åbning for mig,” fortæller hun om beslutningen om at gå fra et år for at tage PAU uddannelsen på meritordning.

Fælles sprog

Søs Feilberg har i hele sit arbejdsliv været opsøgende i forhold til ny viden. Hun har deltaget i masser af kurser og oplæg, senest da hele kollegagruppen fik tilbudt kompetenceforløb, som blev skræddersyet til dagplejernes hverdag og faglige ståsted. 

“Det fælles faglige sprog, vi fik, gav noget positivt til arbejdet og imellem os kolleger. Det er ikke fordi, vi gik hjem med en masse ny aha-viden, men der kom begreber og teori på mange af de praksiseksempler og erfaringer, vi har gjort os,” fortæller hun.

Bevis på viden

Og det er heller ikke Søs’ forventning, at hendes snarlige uddannelse kommer til at give hende et helt nyt perspektiv på arbejdet. Tvært imod forventer hun, at det bliver sjovt at kunne genkende den nye viden i erfaringer, hun selv har gjort sig i sine mange år i faget.

“Men vi lever i et videnssamfund, og jeg oplever, at der en tendens til, at man skal have bevis på sin faglighed.  På en måde ville jeg ønske, at der fandtes en dagplejeuddannelse, for vores job adskiller sig på mange måder fra den praksis, som pædagoguddannelsen typisk uddanner til,” siger hun og uddyber: 

“Jeg har ind i mellem savnet at have bevis på, hvad jeg kan. Både over for kolleger, ledere og enkelte forældre, men især også højere oppe i det politiske lag, hvor jeg føler, at der stadig er nogen, der tænker, at vi bare render og leger med børn,” siger hun.

Aldrig for sent

Søs Feilberg har grundet merit mulighed for at gennemføre uddannelsen på ét år, hvor hun tages helt ud af arbejdet som dagplejer, går i skole på fuld tid, men lønkompenseres i hele forløbet. Og det er også en del af grunden til, at hun tager springet.

“Jeg mener virkelig, at det aldrig er for sent at lære noget nyt. Men det er klart, hvis jeg havde været nødsaget til at gå på SU, imens jeg tog uddannelsen, så havde jeg ladet være. Nu glæder jeg mig bare til at få papir på meget af det, jeg kan, og at komme tilbage til arbejdet om et år med nye ideer til hverdagen i dagplejen”.