Mandag den 19.01.2026
Dagtilbudsledere bruger ChatGPT uformelt og ofte uden fælles rammer. Det kan frigive tid og skabe nye handlemuligheder. Men ifølge lektor Jacob Bech Sillesen er der også risiko for udhuling af den faglige dømmekraft, hvis forestillingsevne, vurderinger og prioriteringer i vid udstrækning udliciteres til AI.
Af: Agnete Solvej Christiansen
ChatGPT er rykket ind i dagtilbuddenes lederkontorer. Ikke som et officielt system, men som et uformelt redskab, der hjælper med alt fra skrivelser til forældre til analyser af trivselsmålinger og planlægning.
Ifølge lektor på pædagoguddannelsen i København, Jacob Bech Sillesen, der arbejder på et forskningsprojektet om teknologi i dagtilbud ”Med teknologien som kollega” sammen med Anja Svejgaard Pors, bruger mange dagtilbudsledere teknologien flittigt og uden fælles rammer for, hvordan og hvornår den anvendes.
“Det sprang os i øjnene, hvor udbredt brugen faktisk er blandt de ledere, vi talte med. Der er nogle opgaver, man simpelthen kan løse hurtigere og i nogle sammenhænge også bedre med hjælp fra ChatGPT,” siger han.
Men begejstringen står ikke alene. Ifølge Jacob Bech Sillesen er der også grund til at være opmærksom på, hvad der sker, når ChatGPT tages i brug uformelt og uden fælles rammer.
“Når teknologien ikke er officielt indført, men kommer ind ad bagindgangen, bliver den mindre synlig i organisationen og dermed også sværere at tale kritisk om,” siger han og uddyber:
“Når den ikke er synlig, hvad er det så egentlig, man kan kritisere?”
Resultatet kan være, at brugen bliver et individuelt anliggende, hvor den enkelte leder selv vurderer, hvad ChatGPT bruges til, og hvor grænserne går. Teknologien breder sig, forklarer han, ved, at kolleger kigger hinanden over skulderen og kopierer hinandens praksis, men uden at der nødvendigvis opstår en fælles samtale om, hvad teknologien skal bruges til, og hvilke opgaver den bør – eller ikke bør – løse.
“Dermed risikerer både kritik og fælles faglige drøftelser at forstumme, selvom teknologien får stadig større betydning i hverdagen,” siger han.
Ifølge Jacob Bech Sillesen bruger dagtilbudsledere ChatGPT til en bred vifte af opgaver, som tidligere har ligget på lederens skrivebord og krævet tid, formulering og overblik.
“Anvendelsesbredden er ret stor,” siger han.
“Det er alt fra breve til forældre og indkaldelser til tjenstlige samtaler til udvikling af pædagogiske dage og forløb.”
Nogle opgaver er helt lavpraktiske. Én pædagogisk leder bruger for eksempel ChatGPT til at regne ud, hvor meget is der skal indkøbes, hvis et bestemt antal børn skal have én eller to kugler hver.
“Det er jo sådan en mekanisk opgave, og det kan jeg kun se som en god idé,” siger Jacob Bech Sillesen.
Andre anvendelser er mere komplekse. Ledere bruger ChatGPT til at formulere eller lave udkast til breve og beskeder til forældre. Det gælder især det skrivebordsarbejde, som fylder meget i lederrollen, og som AI, kunstig intelligens, ifølge Jacob Bech Sillesen “faktisk kan løse.”
For nogle ledere, der har haft svært ved skriftlig formulering, opleves teknologien som en konkret lettelse. “Her fungerer ChatGPT nærmest som en elektronisk sekretær,” forklarer han.
I nogle tilfælde bruges ChatGPT også til at tone kommunikationen. Han beskriver et eksempel, hvor en leder anvender et personkarakteriseringsværktøj til at kategorisere forældre og derefter beder ChatGPT om at formulere en henvendelse, der er tilpasset den konkrete type forælder.
“Der overtager teknologien ikke bare formuleringen,” siger han. “Den overtager også noget af forestillingsevnen. Det kan have betydning for hele relationen, hvis man overlader alt til teknologi. Man risikerer at miste den del af skriveprocessen, hvor man overvejer, hvad modtageren vil opleve og føle, når han eller hun læser det, man har skrevet, det vil sige metaliseringsprocessen, som man jo også skal bruge i den direkte kontakt med forældrene.”
ChatGPT anvendes desuden i forbindelse med mere følsomme opgaver. Flere ledere bruger teknologien til at lave udkast til indkaldelser til tjenstlige samtaler. Lederen beskriver problemstillingen anonymt og får et udkast. Jacob Bech Sillesen understreger, at de ledere, han har talt med, ikke bare sender teksten ud, men at de selv retter den igennem først.
Ledere bruger også ChatGPT til analyse og udvikling. Trivselsmålinger lægges ind for at få overblik over fokusområder, og teknologien foreslår, hvad der kunne være relevant at arbejde videre med, når der ikke er noget, der “bonger helt ud”.
“De taler meget om, at de ikke længere sidder med det blanke papir. ChatGPT kan levere et første udkast, som de så arbejder videre med,” siger Jacob Bech Sillesen.
Ifølge Jacob Bech Sillesen handler udfordringen derfor ikke om, hvorvidt dagtilbudsledere bør bruge ChatGPT eller ej. Det afgørende er, at brugen bliver genstand for fælles drøftelser og ikke forbliver et individuelt anliggende.
“Når teknologien anvendes uformelt og uden fælles rammer, risikerer ansvaret at blive usynligt, både i forhold til hvilke opgaver, der overlades til AI, og hvilke der fortsat kræver menneskelig dømmekraft,” siger han.
Derfor peger Jacob Bech Sillesen på behovet for at bryde tabuet om brugen af ChatGPT i dagtilbuddene.
“Først når teknologien gøres synlig i organisationen, bliver det muligt at tale åbent om både muligheder og begrænsninger og at tage et fælles ansvar for, hvordan kunstig intelligens former det pædagogiske ledelsesarbejde fremover,” siger han.”