”De burde prøve et helt arbejdsliv i en vuggestue”
Folketinget har nu vedtaget at hæve pensionsalderen til 70 år for dem, der er født 1. januar 1971 eller senere. Forkvinde for LFS, Kirsten Gunvor Løth advarer om, at politikerne svigter de nedslidte og gør det sværere at fastholde og rekruttere til velfærdsfagene.
Af: Anni M. Wiecka
Et flertal i Folketinget har besluttet at hæve pensionsalderen til 70 år for alle født i 1971 eller senere – uden hensyn til forskelle i nedslidning og arbejdsvilkår. Beslutningen er en del af Velfærdsforliget fra 2006, hvor pensionsalderen automatisk stiger i takt med levealderen – uanset om kroppen kan følge med.
At beslutningen om at hæve pensionsalderen nu er blevet vedtaget, er ikke bare sørgeligt. Det er også et billede på, at politikerne nedprioriterer velfærden, mener forkvinde for LFS, Kirsten Gunvor Løth.
“Vores medlemmer er blandt dem, der oftest må forlade arbejdsmarkedet tidligt på grund af fysisk nedslidning. Når pensionsalderen hæves, bliver det endnu sværere at tiltrække nye til faget – for hvem kan se sig selv lege på gulvet med børn i en alder, hvor kroppen allerede siger fra?”
Samme pensionsalder – uanset slid og virkelighed
LFS har sammen med andre fagforeninger markeret sin holdning til den stigende pensionsalder i forbindelse med 1. og 2. behandlingen af forslaget om at hæve pensionsalderen, da vi mener, det er urimeligt at hæve pensionsalderen uden at tage højde for forskelle i nedslidning mellem forskellige faggrupper.
Den nye pensionsalder blev vedtaget som resultat af det antal leveår, man forventeligt har tilbage, efter man går på pension frem for det antal år, man reelt kan passe et arbejde i sine sidste leveår. Nedslidning foretrækkes frem for livskvalitet.
”Ironisk nok kan en bestemt generation af politikere, der i sin tid fandt på den stigende pensionsalder, selv gå på pension som 60-årige.
De burde prøve et helt arbejdsliv i en vuggestue, før de beslutter, om andre er nedslidte nok,” siger Kirsten Gunvor Løth.