Kom billigt til forpremiere på "Hjem, kære hjem"
Som medlem af LFS og dermed af FOA kan du komme billigt til forpremiere på filmen "Hjem, kære hjem" i Imperial den 2. juni klokken 17.45.
Den rørende og højaktuelle film "Hjem kære hjem" handler om Sofie, en 32-årig fraskilt mor, der starter som hjemmehjælper i et sønderjysk lokalsamfund.
Hun kæmper for en ny begyndelse med sin datter Clara på 10 år ved sin side, men møder hurtigt hjemmeplejens virkelighed med arbejdspres, uretfærdighed og livsvigtige relationer.
Som medlem af FOA koster det kun kr. 62,50 per billet – og du kan tage en ledsager med til samme pris.
Den officielle premiere finder først sted to uger senere, så dette er en forpremiere - og derfor selvfølgelig i særligt festlige rammer:
Program
17.45 – Dørene åbner: Rød løber og bobler
18.30 – Velkomst i salen – og forhåbentlig gæster på scenen
Herefter vises filmen.
Du køber billet her.