Festlig kickoff for OK26 – kom og vær med

Overenskomstforhandlingerne OK26 bliver skudt i gang med en festlig markering foran Kommunernes Landsforenings hovedkvarter – og du er inviteret.

Mandag den 6. januar kl. 15.30–17 samles vi foran KL på Weidekampsgade 10, 2300 København S for sammen at sende et klart signal om fællesskab og engagement forud for de kommende forhandlinger.

Der bliver musik, taler, varme drikke og pølser, og masser af mulighed for at mødes med kolleger og fagfæller i en uformel og stemningsfuld ramme.

Kom og vær med til at sætte en stærk fælles start på OK26.