Tirsdag den 12.08.2025
Er du en nysgerrig, åben og engageret pædagog med humor, hjertevarme og gåpåmod? Så er du måske vores nye kollega.
IBOS’ dagtilbud søger en ny kollega, som gerne vil bidrage til at skabe en meningsfuld hverdag med udvikling og trivsel for voksne med synshandicap og sammensatte udfordringer.
Her bliver du en del af et engageret, tværfagligt team og et hus med højt til loftet, kreativ energi og specialiseret pædagogik i praksis.
Om IBOS og aktivitetsteamet IBOS er et videns- og rehabiliteringscenter, som er organiseret i tre afdelinger: Rådgivningen, BLS (Bo, Læring & Samvær) og Administrationen. Vores målgrupper spænder bredt fra synsprofessionelle, over erhvervs- og studieaktiviteter til borgere med særlige behov. Denne stilling vil være i vores aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104.
Aktivitetsteamet hører organisatorisk til i BLS-afdelingen og har adgang til gode fysiske rammer – herunder væve- og tekstilværksted, keramiklokale, musikrum samt brugsret til en svømmehal.
Vores dagtilbud rummer omkring 30 voksne blinde eller svagsynede borgere med kognitive funktionsnedsættelser, som har behov for en særlig specialpædagogisk indsats. De fleste borgere er mobile og relativt selvhjulpne.
Vi arbejder med stor vægt på borgernes medbestemmelse og aktive deltagelse i hverdagens aktiviteter, og vi tilstræber at skabe rammer, hvor alle har mulighed for at deltage i meningsfulde sociale fællesskaber.
En del af borgerne har sammensatte problemstillinger, hvor fx udviklingsforstyrrelser eller høretab kan medføre behov for individuelt tilpasset støtte gennem dagen.
Vi har et mere skærmet tilbud for en mindre gruppe borgere, som ud over deres synshandicap også har autisme eller lignende vanskeligheder. Det skærmede tilbud er indrettet med et fællesrum og individuelle pauserum, der giver mindre og mere overskuelige rammer. Borgerne starter dagen med en individuel forberedelse på dagen, de kan spise frokost uden overstimulering og har generelt mulighed for at trække sig. Disse rammer er tilrettelagt, så de fremmer struktur og forudsigelighed, hvilket gør det nemmere for borgerne at deltage i fælles aktiviteter på tværs.
Din rolle hos os Du vil få en særlig tilknytning til borgerne i det ovenstående tilbud, som i meget høj grad har behov for en autismepædagogisk tilgang. Her er rammerne tilpasset borgerne ud fra deres særlige behov for individualiseret struktur, forberedelse, Low Arousal og støtte til at indgå i sociale sammenspil.
Derudover vil du blive en del af et tværfagligt team med overlap og tæt samarbejde omkring vores tilbuds øvrige borgere. Vi har aktiviteter såsom samvær, bevægelsesaktiviteter, madlavning, IT, snoezel, cykelture, krea, ture ud af huset, m.m.
Dine opgaver
Om dig
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse og den til enhver tid gældende overenskomst for pædagogisk personale, indgået mellem KL for Københavns Kommune og FOA Fag og Arbejde. Lønindplacering er efter forhandling med den faglige repræsentant for pædagogisk personale.
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og kan tiltrædes hurtigst muligt eller efter aftale.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte teamleder Christine Lücken Pedersen på 21 31 23 16 eller fy4d@kk.dk eller BLS-chef Anna Grabowski Öberg på 39 45 23 33 eller zv1h@sof.kk.dk.
Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV, dokumentation for uddannelse m.m.
Instituttet for Blinde og Svagsynede er et nationalt rehabiliteringscenter for unge og voksne med synsnedsættelse. Instituttet tilbyder sin ekspertise og erfaring i hele processen fra udredning af behov til den konkrete støtte, rådgivning, vejledning, undervisning eller uddannelse. Se evt. mere på Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Søg via linket her senest søndag den 31. august 2025 Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 15. september 2025.