Nyt job: Pædagogisk leder til vuggestuerne Luna og Mælkebøtten
Har du en naturlig pondus og en synlig, delegerende og anerkendende ledelsesstil? Kan du skabe motivation, udvikling og energi i dagligdagen – samtidig med, at du fungerer godt i de givne rammer og understøtter personalets initiativer? Så er det lige netop dig, vi søger.
Luna og Mælkebøtten er to lige store, hyggelige vuggestuer med i alt 72 vuggestuebørn fordelt på seks stuer beliggende på to adresser:
Luna er beliggende på Reersøgade i en ældre ejendom med skæve vinkler og hyggelige kroge, du kan læse mere om Luna på vores hjemmeside.
Mælkebøtten er beliggende på Borgervænget, tæt ved Ryparken Station og Kildevældsparken, du kan læse mere om Mælkebøtten på vores hjemmeside.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med kompetente medarbejdere, der er ser frem til at udvikle sig yderligere
- et betydningsfuldt forældrepartnerskab, som er med til at opkvalificere vores arbejde
- et klyngeledelsesteam med et engageret arbejdsfællesskab, der arbejder for kerneopgaven.
Vi søger en pædagogisk leder, der
- har en uddannelsesmæssig baggrund som pædagog og gerne med ledelseserfaring
- bliver motiveret af at gå forrest og være inspirator, og kan forene engagement, vilje og stærke meninger i et fagligt fællesskab med plads til forskelligheder
- er nysgerrig, omsorgsfuld og kan rumme og guide den enkeltes og stuernes udviklingsprocesser, så ejerskab bibeholdes og fagligheden styrkes
- har en positiv energi, brænder for ledelse og ønsker at gøre en forskel med fokus på at styrke alle børns udvikling, trivsel og læring
- vil være med til at bibeholde og videreudvikle et arbejdsfællesskab, hvor TRIO-samarbejdet og MED-aftalen prioriteres højt
- har fokus på og vil videreudvikle det betydningsfulde forældrepartnerskab, hvor inddragelse, kommunikation og formidling er i højsædet
- vil indgå i Indre By/Østerbro Klynge J' klyngeledelsesteam, og som med udgangspunkt i klyngen vil arbejde tæt sammen med klyngelederen og de pædagogiske lederkollegaer.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. januar 2025.
Ansættelsesområdet er Københavns kommune. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at vi ved eventuel ansættelse indhenter straffe- og børneattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte klyngeleder Liv Underdal på 29 27 90 93 eller FM41@kk.dk.
Hvis du ønsker en rundvisning, kan du kontakte pædagogiske ledere:
- Birgitte Olsen på 20 60 72 00 eller FM36@kk.dk for rundvisning i Mælkebøtten
- Piotr Renk på 21 69 15 22 eller RW8V@kk.dk for rundvisning Luna.
Søg via dette link senest onsdag den 13. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler den 20., 21. og 28. november 2024 sen eftermiddag/aften.
Venlig hilsen
Københavns Kommune