Årets generalforsamling finder sted tirsdag den 15. september i LFS.
2026-generalforsamlingen på Specialområdet i LFS foregår i sal A i LFS. Indgang via Sorøgade 4-6, 2100 København Ø.
Dørene åbner klokken 16, og der er spisning fra 17 til 18.
Generalforsamlingen foregår fra klokken 18 til 21 - sluttidspunktet er dog kun vejledende.
Fra klokken 19 til 19.45 vil der være oplæg ved Kristian Bonde Jørgensen fra Arbejdermuseet, som vil fortælle om organisering og fremtidens fagbevægelse.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent(er) 2. Godkendelse af forretningsorden 3. Godkendelse af dagsorden 4. Bestyrelsens beretning 5. Regnskab 6. Indkomne forslag 7. Fremtidigt arbejde 8. Beslutning om bestyrelsens størrelse 9. Budget 10. Valg (alle for 2 år) a. Bestyrelse 1) Formand, -kvinde, -person 2) Kasserer 3) Øvrige bestyrelsesmedlemmer b. HB-medlemmer og suppleanter c. Repræsentantskabsdelegerede og suppleanter d. 2 bilagskontrollanter og suppleanter e. Fanebærer og fanebærersuppleant
Forslag, der er modtaget af fagområdeformanden, -kvinden, -personen senest den 25. august, offentliggøres på LFS’ hjemmeside.
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden, -kvinden, - personen i hænde senest 5 dage før den ordinære generalforsamling.
Indkomne forslag
Forslagsstiller: Specialområdets bestyrelse
Forslag til ændring af §4 stk 4 i standardvedtægter for fagområderne:
Nuværende tekst:
4. På ulige årstal i september indkaldes fagområdets medlemmer til et årsmøde. På årsmødet foretages status på det af generalforsamlingen vedtagne fremtidige arbejde og evt. suppleringsvalg til repræsentantskabet.
Forslag til ny tekst:
4. På ulige årstal i september indkaldes fagområdets medlemmer til et årsmøde. På årsmødet foretages status på det af generalforsamlingen vedtagne fremtidige arbejde og evt. suppleringsvalg til fagområdets bestyrelse samt repræsentantskabet.
Baggrund:
Det er ikke formaliseret i vedtægterne, at man kan foretage suppleringsvalg til områdebestyrelserne ved årsmøderne. Derfor har der hver gang skullet indhentes tilladelse hos HB.
Tilmelding
Tilmelding til selve generalforsamlingen er ikke jvf. vedtægterne ikke obligatorisk, men hvis du vil spise med, er tilmelding herunder nødvendig.
Tillidsrepræsentanter og ledere er inviteret til stormøde om OK26