Årets generalforsamling finder sted den 21. september i LFS.
2026-generalforsamlingen på Dagplejeområdet i LFS foregår i sal A i LFS. Indgang via Sorøgade 4-6, 2100 København Ø.
Dørene åbner klokken 17, og der er spisning fra 17.30.
Generalforsamlingen foregår fra klokken 18 til 21 - sluttidspunktet er dog kun vejledende.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent(er) 2. Godkendelse af forretningsorden 3. Godkendelse af dagsorden 4. Bestyrelsens beretning 5. Regnskab 6. Indkomne forslag 7. Fremtidigt arbejde 8. Beslutning om bestyrelsens størrelse 9. Budget 10. Valg (alle for 2 år) a. Bestyrelse 1) Formand, -kvinde, -person 2) Kasserer 3) Øvrige bestyrelsesmedlemmer b. HB-medlemmer og suppleanter c. Repræsentantskabsdelegerede og suppleanter d. 2 bilagskontrollanter og suppleanter e. Fanebærer og fanebærersuppleant 11. Eventuelt
Forslag, der er modtaget af fagområdeformanden, -kvinden, -personen senest den 25. august, offentliggøres på LFS’ hjemmeside.
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden, -kvinden, - personen i hænde senest 5 dage før den ordinære generalforsamling.
Forslagsstiller: Dagplejeområdets bestyrelse
Forslag til ændring af §4 stk 4 i standardvedtægter for fagområderne:
Nuværende tekst:
4. På ulige årstal i september indkaldes fagområdets medlemmer til et årsmøde. På årsmødet foretages status på det af generalforsamlingen vedtagne fremtidige arbejde og evt. suppleringsvalg til repræsentantskabet.
Forslag til ny tekst:
4. På ulige årstal i september indkaldes fagområdets medlemmer til et årsmøde. På årsmødet foretages status på det af generalforsamlingen vedtagne fremtidige arbejde og evt. suppleringsvalg til fagområdets bestyrelse samt repræsentantskabet.
Baggrund:
Det er ikke formaliseret i vedtægterne, at man kan foretage suppleringsvalg til områdebestyrelserne ved årsmøderne. Derfor har der hver gang skullet indhentes tilladelse hos HB.
Forslag vedr. forlodspladser til Repræsentantskabsmødet
Som delegerede til LFS´s repræsentantskab skal der på dagplejeområdet vælges, for en 2-årig periode, 20 medlemmer ud over formand og de 2 HB-medlemmer.
De 20 pladser foreslås fordelt som følger:
Bestyrelsesmedlemmer udover de 3 ovenstående, får plads som delegerede forlods.
De resterende pladser vælges ved afstemning blandt de af generalforsamlingen foreslåede kandidater.
Pladserne fordeles efter antallet af opnåede stemmer som henholdsvis delegerede og suppleanter.
Motivation:
Medlemmer af bestyrelsen er forpligtet til at arbejde ud fra repræsentantskabets beslutninger.
Forslag om bestyrelsens størrelse jævnfør punkt 8:
Det foreslås, at generalforsamlingen tager stilling til, at bestyrelsen sammensættes af 10 personer:
Af de 8 bestyrelsesmedlemmer foreslås følgende pladser reserveret:
Formålet med forslaget er at sikre en bred repræsentation i bestyrelsen og samtidig skabe mulighed for, at både dagplejeledere, dagplejepædagoger og dagplejere er repræsenteret.
Såfremt der ikke opstiller en dagplejeleder til den reserverede plads, besættes pladsen af en dagplejer eller en dagplejepædagog.
Såfremt der ikke opstiller dagplejepædagoger til de to reserverede pladser, besættes den eller de ledige pladser af dagplejere.
Forslaget indebærer således, at alle 10 bestyrelsespladser som udgangspunkt kan besættes, også hvis der ikke er kandidater fra de faggrupper, som de reserverede pladser er tiltænkt.
Forslag til beslutning: Generalforsamlingen godkender, at bestyrelsen består af 10 personer med den ovenstående fordeling og principper for besættelse af de reserverede pladser.
Tilmelding til selve generalforsamlingen er ikke jvf. vedtægterne ikke obligatorisk, men hvis du vil spise med, er tilmelding herunder nødvendig.
Tillidsrepræsentanter og ledere er inviteret til stormøde om OK26