Vi gentager successen med ligestillingsbanko i LFS på Kvindernes Internationale Kampdag. Overskuddet går til Mødrehjælpen.
Program:
13.00 Dørene og baren åbner, vi serverer velkomstdrink, og vi sælger bankoplader
14.00 Banko
15.00 Pause med Afternoon Tea. Baren er åben, og du kan købe flere bankoplader
16.00 Banko
17.00 Farvel og tak for i dag
Overskuddet fra 8. marts banko går til et velgørende formål, og i 2025 resulterede det i en gavecheck på 10.000 kroner til Danner. Det mål vil vi selvfølgelig gerne nå også i 2026. Derfor tager vi gerne mod bankopræmier. Det kan være alt fra hjemmelavede kreationer, nørklerier eller andre gode brugbare præmier. Er du eksempelvis iværksætter og den vej igennem ligger inde med lækre sager, som kan bruges til præmier, er de ligeledes meget velkomne. Så hvis du strikker, hækler, syr, maler, er kreativ på andre måder og har lidt tid til overs i juleferien, er det nu du har mulighed for at give dem til et godt formål. Donationer kan afleveres i LFS’ reception i åbningstiden. Har du svært ved at aflevere donationerne selv, så kontakt fællestillidsrepræsentant Michala Bovien på mitb@foa.dk. Tidsfrist for donationer er fredag d. 27.2 Vi glæder os til at se jer til et brag af en fejring 8. marts 2026.
Du må gerne tage en ven eller kollega med. Bare husk at skrive i tilmeldingsformularen, hvor mange du tilmelder.
Spørgsmål til arrangementet rettes til Michala Bovien på mitb@foa.dk.