Konference om konflikter og vold på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge

Københavns Universitet inviterer til konference den 15. december 2025 på Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet. Der er tilmeldingsfrist den 27. november, og arrangementet er gratis.

Ansatte på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder er i forhøjet risiko for at blive udsat for vold og trusler i deres arbejde.

På konferencen præsenteres der ny dansk forskning, der undersøger de konflikter, der udspiller sig på institutioner med det formål om at skabe bedre viden om, hvorfor nogle konflikter eskalerer til trusler og vold. Konferencens oplæg vil blandt andet kaste lys over, hvad der karakteriserer konflikterne, hvordan medarbejderne håndterer dem, og hvilke følelsesmæssige konsekvenser det har at være involveret i hændelserne.

Hvor: Center for Sundhed og Samfund (CSS), Øster Farimagsgade 5, København K,  Chr. Hansens Auditoriet, bygning 34

Hvornår: Mandag d. 15. december 2025, 12:30-15:30

For hvem: Ledere og medarbejdere på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for anbragte børn og unge, interesseorganisationer, fagforeninger, offentlige instanser og øvrige interessenter inden for området med børn og unge på specialiserede botilbud.

Tilmelding: Senest den 27. november. Klik på dette link. Øvrige henvendelser kan ske til voldkonf@samf.ku.dk. Deltagelse ved konferencen er gratis.