TR: Må Arbejdermuseet bruge din selfie?
Arbejdermuseet eftersøger selfies/fotos af dig som er tillidsrepræsentant til ny særudstilling “Godt Arbejde! – Tillidsrepræsentanter i 125 år”
I 2025 markerer Arbejdermuseet tillidsrepræsentantens 125-års jubilæum med en ny særudstilling: “Godt Arbejde! – Tillidsrepræsentanter i 125 år”.
Tillidsrepræsentanterne er ”fagbevægelsens fundament” eller ”rygraden i den danske model”, men på trods af deres uvurderlige betydning for fagbevægelsen og faktisk for hele det danske samfund, udfører landets tusindvis af TR’er deres daglige virke i ubemærkethed og langt fra offentlighedens bevågenhed. Det vil Arbejdermuseet lave om på med udstillingen.
Der er i dag over 25.000 TR’er i Danmark, og Arbejdermuseet vil illustrere den mangfoldighed med en væg fuld af portrætter af nutidens TR’ere. Samme idé vil blive brugt til udstillingens plakat.
Arbejdermuseet har brug for din hjælp til udstillingen og opfordrer alle tillidsrepræsentanter til at sende en selfie eller et foto af dem selv, der må bruges til foto-væggen og plakat.
Udstillingen åbner 26. marts 2025.
Her kan du uploade din selfie eller billede af dig selv