Indbydelse til afskedsreception for Allan Olsen

Efter mere end 38 år inden for fagbevægelsen går Allan Olsen på velfortjent pension. Vi holder reception torsdag den 29. november og håber, du vil være med til at fejre ham.

Info om arrangementet

Tid: til
Sted: FOA 1, Vilhelm Thomsens Alle 9, 2500 Valby, Salen i kælderen – indgang i gavlen
Målgruppe: Medlemmer, kollegaer og samarbejdspartnere

Allan har i mange år været faglig sekretær i FOA 1 og politisk ansvarlig for FOA 1s ledermedlemmer. Nu er det børnebørnene, keglespil og lange gåture i naturen, der trækker.

Torsdag den 29. november klokken 16.00 slår vi dørene op til FOA 1s sal i kælderen og bruger de følgende to timer på at afslutte Allans tid på arbejdsmarkedet med manér.

Receptionen giver god mulighed for at sige farvel og tak for et godt samarbejde til Allan - og til at møde hans afløser Lars Lund, hvis du endnu ikke har fået sat ansigt på ham. Og så er det altid rart med en fin anledning til at se dine kollegaer til hyggeligt samvær – så hiv endelig dem med.

 

Alle medlemmer er velkomne

Vi håber, at så mange medlemmer som muligt vil hjælpe os med at fejre Allan og sende ham godt afsted på pension. Vi pynter selvfølgelig festligt op, og traditionen to byder vi på lidt godt til ganen og maven – og måske en tale eller to.