FOA Vestsjællands Social- og Sundhedssektor inviterer til et spændende og lærerigt oplæg om delirium hos ældre og personer med demens.
Bliv klogere på delirium – en overset, men alvorlig tilstand hos ældre og demente.
Hvordan opdager vi det? Hvordan adskiller det sig fra demens? Og hvad kan du som fagperson gøre i praksis?
Kom til et fagligt oplæg med adjunkt og forfatter Laura Krone Larsen, og få vigtig viden, du kan bruge med det samme
Praktiske oplysninger
Kursusnummer: |
9999-25-89-34
|
Tid: |
til
|
Sted: |
FOA Vestsjælland, Østerled 28 D, Holbæk
|
Målgruppe: |
Alle medlemmer af FOA Vestsjælland
|
Ledige pladser: |
60 |
Tilmeldingsfrist:
|
23. september 2025 17:00
|
Tilmelding:
|
Medlem
|
Delirium hos ældre og demente – et vigtigt fagligt oplæg
Tirsdag den 23. september 2025
FOA Vestsjælland, Østerled 28D, 2. sal
Kl. 17.00 - 19.00
FOA Vestsjællands Social- og Sundhedssektor inviterer til et spændende og lærerigt oplæg om delirium hos ældre og personer med demens. Oplægsholder er Laura Krone Larsen, adjunkt ved forskningsenheden på sygeplejerskeuddannelsen, Professionshøjskolen Absalon – og medforfatter til Delirium. Grundbogen (FADL's Forlag, 2022).
Hvad er delirium?
Delirium – også kaldet akut forvirringstilstand – er en almindelig og ofte overset komplikation i forbindelse med sygdom og indlæggelse, fx ved lungebetændelse eller kirurgi. Tilstanden kan ramme alle, men ældre borgere og personer med demens er særligt udsatte.
Delirium kan være både ubehageligt og skræmmende – ikke bare for den ramte, men også for de pårørende og for fagpersonalet, der skal håndtere situationen. Derfor er viden om symptomer, årsager og håndtering af delirium helt afgørende i praksis.
Oplægget vil bl.a. handle om:
- Hvordan delirium adskiller sig fra demens og andre tilstande
- Hvilke årsager der typisk ligger bag
- Hvad du og dine kollegaer konkret kan gøre, når en borger har delirium
- Hvorfor jeres indsats kan gøre en kæmpe forskel for både borgere og pårørende
Der er afsat ca. 45 minutter til oplægget, og der vil være god tid til spørgsmål og dialog undervejs og efterfølgende.
FOA Vestsjælland er vært ved en sandwich og en sodavand til arrangementet.
Vi glæder os til en vigtig og praksisnær eftermiddag sammen med jer.
mvh
Social- og sundhedssektoren
FOA Vestsjælland