Brønderslev-kontoret flytter

Vi lukker midlertidigt FOA Vendsyssels kontor i Brønderslev, da bygningen er solgt. Kontoret genåbner i Dannebrosgade 19 senere på foråret.

FOA Vendsyssel fik på generalforsamlingen den 20. januar 2021 lov af medlemmerne til, at sælge vores bygning Grønnegade 15, 9700 Brønderslev. Salget er nu sket, og AOF Vendsyssel overtager bygningen den 1. marts 2021.

Det betyder samtidigt, at vi for en tid ikke har et ”åbent” kontor i Brønderslev, da der skal ske en ombygning i de lokaler som FOA har lejet sig ind i.

Den nye adresse bliver Dannebrogsgade 19, st. 9700 Brønderslev. For dem der er kendt i Brønderslev, har lokalerne tidligere været benyttet som lægeklinik.

FOA Vendsyssel vil naturligvis gøre vores til, at vi hurtigst muligt kan åbne igen på den nye adresse. Men som sagt, skal der ske en ombygning af nuværende lokaler. Indtil vi igen fysisk kan sige velkommen på lokalkontoret i Brønderslev, kan medlemmerne som altid kontakte os på afdelingens tlf. 46 97 13 46 eller på mail til vendsyssel@foa.dk og træffe en aftale.