Strand
Bliver du syg i din ferie, har du ret til erstatningsferie. De første fem sygedage inden for et ferieår får du dog ikke erstatning for.

Ferie - erstatningsferie

Sygdom kommer altid ubelejligt – ikke mindst, hvis du har sommerferie og egentligt skulle slappe af ved poolen eller vandre i bjergene.

Efter ferieloven, som Folketinget vedtog i april 2012, betyder – i nogen udstrækning - at du har ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg efter feriens begyndelse.

Det er vigtigt at understrege, at feriedagene skal påføres arbejdsplanerne.

Eksempel: En social- og sundhedsassistent ”går af til ferie” fredag – det vil sige, at der er fri i weekenden, hvorefter ferien starter mandag. Ferien starter altså først mandag og eventuel sygdom, der bryder ud lørdag vil kunne meddeles arbejdsgiveren inden ferien starter mandag – eventuelt ved en mail eller anden kontakt til arbejdsstedet.

En dokumentation for lægebesøg vil sikkert i mange tilfælde være nødvendig. Lægeerklæringen skal du selv betale for!

Læg mærke til, at offentligt ansatte har ferie opgjort i timer, hvorfor en fri-weekend ikke bruger ferietimer og ferien derfor ikke er startet.

Ret til erstatningsferie efter fem sygedage
Du kan få erstatningsferie, hvis du er syg i mere end fem dage. 

Erstatningsferien skal, som udgangspunkt, holdes senere inden for samme ferie år – det vil sige inden den 1. maj i ferieåret (Ferieår = 1. maj - 30. april). 

Hvis det på grund af sygdom ikke kan lade sig gøre, kan erstatningsferien holdes i det efterfølgende ferieår.

Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæring
Hvis du bliver syg i din ferie er det vigtigt, at du melder dig syg til din arbejdsgiver så hurtigt som muligt, og du skal som udgangspunkt komme med en lægeerklæring, der gælder fra 1. sygedag. Du skal selv betale for erklæringen.

Hvis du bliver syg, mens du er på ferie i udlandet, skal du gå til læge i udlandet for at få en lægeerklæring.

Arbejdsgiveren har altid mulighed for at stille dig bedre, end loven kræver. Derfor er det op til arbejdsgiveren, om du skal komme med en lægeerklæring.

Få styr på arbejdsgiverens krav inden ferien

Sammen gør vi forskellen