Vold på jobbet

Vold på jobbet - skal anmeldes til politiet inden 72 timer

Bliver du udsat for vold på jobbet, f.eks. et slag i ansigtet fra en dement borger eller aggressivt barn, udsat for trusler, eller får armen vredet om på ryggen og af led, og vil have håb om at få erstatning, så skal der ske anmeldelse af den voldelige og af hændelsen til politiet, uden unødigt ophold og indenfor 72 timer. Politiet afgør herefter, om der skal ske yderligere efterforskning.
Tidligere kunne nogle af FOAs faggrupper få dispensation fra reglen om anmeldelse til politiet. Argumentet herfor var, at det kunne være svært at anmelde den person, de var ansat til at passe på.
Men der er nu strammet op i Erstatningsnævnet, som behandler erstatningssager i forbindelse med vold. På grund af et stigende antal henvendelser bliver dispensationen desværre fjernet, så alle sager kræver politianmeldelse.
Så fremover skal du som ansat altså en tur forbi politiet, hvis du vil gøre sig håb om erstatning.

OBS!!
Hændelsen skal naturligvis som altid anmeldes af arbejdsgiver som en arbejdsskade. Dette er uændret.


Er du i tvivl, så kontakt din AMR/TR, eller ring til din afdeling på 4697 2080 og få hjælp til sagen.
I FOA Skive står vi naturligvis altid gerne til rådighed med råd og vejledning, samt hjælp til sagsbehandlingen, både i forhold til arbejdsskaden og erstatningssagen.