Har du ondt i ryggen?

Er du nedslidt med ondt i ryggen efter mange års plejearbejde?

Ja, det er der desværre mange af FOAs medlemmer, der er

Så læs lige her hvad du kan gøre...

Lidelser i lænderyggen opstået pga. mange års plejearbejde, kan nemlig anmeldes og anerkendes i henhold til Erhvervssygdomslisten, såfremt visse betingelser opfyldes.

Du skal få din egen læge eller anden behandlende læge til at anmelde til EAS, hvis de her en formodning om, at din lidelse kan være arbejdsbetinget.
Ellers kontakt FOA Skive på tlf. 4697 2080 hvis du er i tvivl, og få en aftale til en snak.

Ved rygbelastende plejearbejde forstås:
Plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække.

Forudsætningerne:
Diagnosen - degenerative forandringer, diskusprolaps og lumbago/iskias i lænderyggen
Du skal have arbejdet minimum 8-10 år i nogenlunde sammenhæng med plejearbejdet.
Du skal have haft mindst 20 rygbelastende personhåndteringer (løft, håndteringer eller forflytninger) om dagen

Hvad gør du?
Bed din læge, eller anden behandlende læge, vurdere om din lidelse skal anmeldes. Er lægen i tvivl, kan han evt. henvise dig til udredning og anmeldelse via Arbejdsmedicinsk klinik.

Eller kontakt FOA Skive på tlf. 4697 2080, der også har mulighed for at henvise dig, hvis vi vurderer, at der er en faglig og saglig grund hertil.