Samtykke til udveksling af oplysninger

Er du opmærksom på, at a-kasse og faglig afdeling ikke bare kan udveksle oplysninger om dig - ude at du har givet lov?

Når der udveksles oplysninger mellem faglig afdeling og a-kassen kræver det et samtykke fra dig som medlem.
Det skyldes, at der er tale om to selvstændige enheder og der findes ingen hjemmel til, at der kan udveksles oplysninger uden du har sagt god for det.
Hvis der ikke foreligger et samtykke fra dig, kan der ikke pr. automatik udveksles oplysninger mellem faglig afdeling og a-kassen eller omvendt.

Hvis oplysninger kommer fra en tredje part (eksempelvis skolen eller kommunen), så skal du også give samtykke.

Begrænsning i udveksling af oplysninger sker for at sikre dine rettigheder.

Der er dog oplysninger, der har betydning for både faglig afdeling og a-kassen:

Eks. en elev, der får ophævet sin uddannelsesaftale, som har nedsat elevkontingent – her vil oplysningerne være vigtige både i faglig og i a-kasse.

Et medlem, der bliver tilkendt førtidspension – her vil oplysningerne være vigtige i både faglig og a-kasse.

 

Disse oplysninger vil ikke pr. automatik blive givet videre. Du vil derfor opleve, at din sagsbehandler vil spørge dig om det er OK, at oplysninger bliver givet videre til a-kasse eller faglig alt efter, hvem du har kontakt med i den pågældende sag.

 

Hvis du siger OK til, at oplysninger bliver givet videre, vil dette samtykke blive noteret på din sag.