Hvorfor er urafstemningen vigtig?

Ja eller nej?
Det spørgsmål stiller mange medlemmerne af FOA sig selv i disse dage. Er de nye overenskomstaftaler gode nok – ja eller nej?

Fra FOA Randers side anbefaler vi et ja. Det samme gør et stort flertal i FOAs Hovedbestyrelse.

Selvfølgelig kunne vi altid ønske os mere, men der er tale om historisk gode forhandlingsresultater, som vil give et løft til FOAs offentlige faggrupper.

Uanset om du ønsker at stemme ja eller nej, er det vigtigste, at du stemmer. En stor deltagelse giver nemlig et bedre fundament at arbejde videre på i organisationen.

 

Ofte bliver beslutningerne truffet af valgte eller delegerede, der er valgt til at repræsentere dig som medlem, men til urafstemning kan du stemme direkte på resultatet.

Det betyder, at alle stemmeberettigede medlemmer bliver hørt og at alle stemmer vægter lige højt.

Overenskomstforhandlingerne og urafstemningen er altså din helt specielle mulighed for at få indflydelse på dine løn- og ansættelsesforhold:

Først i forhold til at stille krav til selve forhandlingerne – her har du mulighed for at præge de emner, som forhandlerne skal tage med sig til forhandlingerne med arbejdsgiverne.

Dernæst i urafstemningen, hvor du tager stilling til, hvad du synes om det forhandlede resultat.

 

Urafstemningen på statens område slutter den 11. april til midnat. På det kommunale og regionale område kan der stemmes frem til den 14. april til midnat.

 

Resultatet forventes offentliggjort af forligsmanden mandag den 15. april.

 

Du kan læse mere om resultaterne og afgive din stemme her: https://www.foa.dk/temaer/ok-forhandlinger/ok24#afstemning