Hvor meget kan jeg få i efterløn?

Du kan nu selv bestille en beregning af, hvor meget du kan få i efterløn

Du kan læse om hvordan din efterløn bliver beregnet på FOAs hjemmeside: https://www.foa.dk/a-kasse/efterloen/hvor-meget-kan-jeg-faa-i-efterloen

Dine pensioner

Vi skal bruge oplysninger om dine pensioner til beregningen. Disse oplysninger får a-kassen ca. 2 måneder før din efterlønsalder.

Ønsker du at få lavet en vejledende beregning før, bedes du oplyse, hvilke pensioner du har.

Du kan finde en oversigt over dine danske pensionsordninger på pensionsinfo.dk ved at klikke på ”Rapport”. Når du henter rapporten, skal du bede om at få pensionstallene fra den alder, hvor du har ret til efterløn. Du kan se din efterlønsalder her:

https://www.foa.dk/a-kasse/efterloen/hvor-meget-kan-jeg-faa-i-efterloen

Hvis du forventer at udskyde efterlønnen, skal du også bede om at få pensionstallene for den alder, som du har, på det tidspunkt hvor du forventer at gå på efterløn.

Du kan enten selv taste pensionsoplysningerne i blanketten, eller indsende rapporten fra pensionsinfo.dk. Dokumentation kan indsendes via Min-post på foa.dk.

Vær opmærksom på, at fx opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, visse tjenestemandspensioner og udenlandske pensioner ikke fremgår af pensionsinfo. Har du pensioner, der ikke fremgår af pensionsinfo.dk, skal du derfor selv tilføje dem i blanketten.

Vi gør opmærksom på, at det er en vejledende beregning. Jo længere tid der er til din efterlønsalder, jo mere usikker vil beregningen være. Der kan desuden komme regelændringer, der har betydning for din efterlønsalder og efterlønssats.