Biografpremiere: Hjem kære hjem

Gå i biografen med FOA Odense og se filmen "Hjem kære hjem"

Praktiske oplysninger

Tid: til
Sted: Nordisk Films Biografer i OBC
Målgruppe: FOA Odenses medlemmer
Pris: 62,50 kr.

 

Vi har reserveret en biografsal og byder på et glas bobler inden filmen.


Hvor: Nordisk Films Biografer i OBC

Hvornår: Den 2. juni kl. 18.00

Pris: 62,50 kr. inkl. 5 kr. i gebyr

Du er velkommen til at invitere en ven eller kollega med til samme pris.

Tilmelding: Du bestiller direkte hos Nordisk Film på dette link

 

Handling:

Den danske film 'Hjem kære hjem' handler om den 32-årige, fraskilte Sofie, der vil starte på en frisk og begynder som hjemmehjælper i et sønderjysk lokalsamfund, hvor hun bor sammen med sin datter Clara på 10 år. 

Sofie er hurtig til at skabe relationer, både til de ældre borgere og sine kolleger, og hun mærker glæden ved at gøre en forskel. Men snart oplever hun også, hvor presset hverdagen er for de ansatte i hjemmeplejen. Da Sofie modtager en ubegrundet klage fra en pårørende til en ældre borger, bliver det starten på en udfordrende tid, hvor hendes omsorg for både de ældre og sin datter sættes alvorligt på prøve.

Sofie spilles af instruktør Frelle Petersens faste hovedrolleindehaver, Jette Søndergaard, der også fik stor ros for rollerne i Onkel og Resten af livet. De fleste roller i filmen er derudover castet i og omkring Tønder, hvor filmen også finder sted.

 

Rigtig god fornøjelse!