"Hjemmekontoret" - Anja Robanke med computer i skødet på en grå klippevæg

Foredrag: Mit farvel til Hamsterhjulet

WORK & TRAVEL - Anja Robanke sagde farvel til hamsterhjulet

Info om arrangementet

Kursusnummer: 9998-23-2510
Tid: til
Sted: FOA Odense, Vesterbro 120, Odense C
Pris: Medlemmer kr. 50,- / ledsagere kr. 100,-

Dankort   Electron   JBC   Maestro   Mastercard   Visa
Ledige pladser 19
Tilmeldingsfrist: Tilmeldingsfristen er udløbet

 

Freelance grafiker, fotograf, børnebogsforfatter og foredragsholder Anja Robanke har siden sommeren 2019 boet 100% i sin autocamper, der samtidigt fungerer som hendes rullende kontor.
Anjas arbejdsliv er uafhængigt af tid og sted. Hun rejser rundt i Europa, selvom indtjeningen stadig hentes i Danmark.

 

I dette billedrige og inspirerende foredrag giver Anja en unik indsigt i sit minimalistiske liv og den meget anderledes hverdag, hun lever, efter at have opsagt sit hus, sin bil og solgt alle sine ejendele, der ikke var plads til i autocamperen.

 

Inspirationen til hendes markante livsstilsændring blev født under flere længere rejser til Island, som blev muliggjort af hendes tidligere chef, der gav hende frie rammer. Her så hun hvad der i praksis kunne fungere i forhold til livsstilen "Work & Travel".

I dag lever hun drømmen - til stor glæde for sig selv og de mange tusinde mennesker, der følger hende på de sociale medier og er inspireret af den livsstil, hun aktivt har opsøgt og løbende poster fra.

Ambitionen for Anja er ikke, at hele den danske befolkning skal gøre som hende. Hendes håb er at kunne inspirere til, at vi alle får det bedste ud af vores liv og udlever vores drømme. 
Det kræver mod, handlekraft og afsavn - man må være klar til at udfordre mageligheden.

 

Foredraget giver svar på mange af de spørgsmål, der helt naturligt melder sig, når deltagerne forestiller sig, at det var dem selv, der rejste alene ud i verden på 4 hjul: Er du aldrig bange? Føler du dig ikke ensom? Har du en plan for hvor du skal hen? Er livet på landevejen udelukkende lyserødt, eller melder  hamsterhjulet sig også, selv om du sidder i solen på en bjergtop - og ikke skal møde fysisk op på arbejde mandag morgen?

 

Foredraget er arrangeret i samarbejde med AOF.