Kvinde med bøger

Adgang til neurofysiologiassistentuddannelsen, hvis du er under 25 år

Sådan kommer du i gang med uddannelsen til neurofysiologiassistent, hvis du er under 25 år.

Der er særlige regler for adgang og optagelse på neurofysiologiassistentuddannelsen, hvis du er under 25 år gammel. Her finder du svar på de mest centrale spørgsmål.

Adgang og optagelse

Hvordan kommer jeg i gang med uddannelsen til neurofysiologi assistent, når jeg er under 25 år?

Uddannelsen til neurofysiologiassistent foregår på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Det første du skal gøre er at gå ind på den fælles tilmeldingsside for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Her kan du søge om optagelse på uddannelsen til neurofysiologiassistent. Der et fast ansøgningsskema og information om, hvilke papirer der skal vedlægges.
Vær opmærksom på, at neurofysiologiassistentuddannelsen er en del af den uddannelse der hedder hospitalsteknisk assistentuddannelse.

Få mere information om uddannelsen på skolens hjemmeside

Gå til www.optagelse.dk

Hvad er adgangskravene?

For at blive optaget på uddannelsen til neurofysiologiassistent skal du enten:

  • Opnå karakteren 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve.
  • Vurderes uddannelsesparat af UU vejledere

eller

  • have en skriftlig uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Få mere information på undervisningsministeriets hjemmeside:  

Generelle adgangskrav

Indgåelse af en uddannelsesaftale

Hvordan kommer mit uddannelsesforløb til at se ud?

Når skolen har vurderet, at du opfylder adgangskravene, skal du have lavet en kompetencevurdering indenfor de første 2 uger. En kompetencevurdering er en vurdering af dine uddannelses- og erhvervsmæssige kompetencer. Denne vurdering indgår i grundlaget for din uddannelsesplan og kan medføre at uddannelsesforløbet afkortes.
Det er den skole, du søger optag på, som laver kompetencevurderingen.

For mere information se § 56 i hovedbekendtgørelsen

Kompetencevurderingen

Hvad skal jeg medbringe til kompetencevurderingen?

Hvis du har en uddannelse som social- og sundhedsassistent eller har arbejdet på en neurofysiologisk hospitalsafdeling, skal du medbringe dokumentation for dette.

Hvor kan jeg få hjælp til ansøgningen?

På skolens hjemmeside 

Syddansk Erhvervsskole

Du kan også få hjælp til ansøgningen i din lokale FOA afdeling

Find din lokale afdeling