Kvinde med bøger

Adgang til uddannelsen som neurofysiologiassistent, hvis du er 25 år eller derover

Sådan kommer du i gang med uddannelsen til neurofysiologiassistent, hvis du er 25 år eller derover.

Der er særlige regler for adgang og optagelse på neurofysiologiassistentuddannelsen, hvis du er 25 år eller derover. Her finder du svar på de mest centrale spørgsmål.

Adgang og optag

Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem over eller under 25 år?

Når du er over 25 år, er du voksenelev.
Som voksenelev er der tre forskellige måder dit uddannelsesforløb kan se ud på. Hvordan forløbet ser ud afhænger af hvilke tidligere uddannelser du har og dine erhvervskompetencer. Det får du vurderet inden din uddannelsesplan bliver lagt, og det kaldes en realkompetencevurdering.

For mere information se undervisningsministeriets hjemmeside

Realkompetencevurdering

Hvad er adgangskravene?

For at blive optaget på uddannelsen til neurofysiologiassistent skal du have karakteren 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve.
eller have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Se undervisningsministeriets hjemmeside for mere information

Uddannelsesaftale

 

Hvordan kommer jeg i gang med uddannelsen til neurofysiologiassistent, når jeg er 25 år eller derover?

Foruden karakteren 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve skal du have lavet en realkompetencevurdering på skolen.

Det er realkompetencevurderingen som fastlægger din endelige uddannelsesplan og den beskriver dit uddannelsesforløb. Realkompetencevurderingen tager mellem ½ og 10 dage.

Realkompetencevurdering foregår på Syddansk Erhvervsskole i Odense, da det er den eneste skole i landet, hvor uddannelsen udbydes.

 

Se side 5 i undervisningsministeriets vejledning for mere information

 

Realkompetencevurdering

Hvordan kommer mit uddannelsesforløb til at se ud?

Hvis du har en uddannelse som social- og sundhedsassistent eller har arbejdet på en neurofysiologisk hospitalsafdeling kan du få afkortning af uddannelsen. Hvis du har uddannelse eller erhvervserfaring, skal du vise dokumentation for det. Det er sjældent, at man har arbejdet på en neurofysiologisk afdeling uden af have uddannelsen først.
Hvis du er uddannet social- og sundhedsassistent i forvejen kan du få 2 måneders afkortning af både skoledelen og praktikdelen i neurofysiologi assistentuddannelsen.

 

Se undervisningsministeriets hjemmeside for mere information:

Uddannelsesforløb

Hvor kan jeg søge hjælp til at blive optaget på uddannelsen?

På følgende sider kan du søge information og få hjælp til at blive optaget:

Uddannelsesguiden

Det faglige udvalg

Syddansk Erhvervsskoles hjemmeside

I din lokale FOA-afdeling