Glædelig jul og godt nytår

Kære medlemmer,

Julen og nytåret nærmer sig, og jeg vil derfor på vegne af alle i FOA Nordsjælland ønske alle medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Samtidig vil jeg sige jer tak for den indsats I, også i 2019 har lagt i jeres vigtige arbejde med at løfte velfærdsopgaver til gavn og glæde for de borgere, brugere og patienter, som I hver dag har med at gøre.

FOAs medlemmer er nøglepersoner i både den private og offentlige sektor – det kan I være stolte af.

Derudover er I medlem af et fagligt fællesskab i FOA, og det vil vi gerne fejre sammen med jer, og holder derfor nytårskur den 10. januar 2020, hvor alle medlemmer af FOA Nordsjælland er velkomne. Læs mere og tilmeld jer her

I FOA Nordsjælland samles vi hele året rundt til faglige og sociale aktiviteter, så kan I ikke komme til nytårskuren, har vi et helt katalog af aktiviteter I kan tilmelde jer.

En særlig tak skal lyde til jer, der arbejder, mens vi andre nyder en hyggestund i juledagene med familie og venner!

Der er brug for FOAs medlemmer og jeres kompetencer hele året rundt.

 

God jul og godt nytår til alle FOAs medlemmer og jeres familier!

 

På vegne af den politiske ledelse i FOA Nordsjælland,

Lene Lindberg, Formand