FOKUS på uge 45 og 46

LO og FTF sætter fokus på løn i uge 45 og 46

Af: Joacim Ipsen

ER DU OK? Ved du, hvad vi mener, når vi skriver OK?

Vi mener overenskomster. Ved du hvad overenskomster er?

  • ”Skriftlig" aftale opnået efter forhandling mellem to eller flere parter vedr. forhold som berører parterne, især om arbejdsmarkedets aftaler vedr. løn, arbejdstid m.m.”

Men ved du, hvad din overenskomst giver dig?

Sammen gør vi forskellen
I uge 45 deltager FOA sammen med andre LO og FTF fagforeninger i små happenings eller aktioner i landet. Vi gør det fordi rigtigt mange tror, at der er en lovbestemt mindsteløn i Danmark, at alle har barns første sygedag med løn, eller endda at det er Folketinget, der har bestemt at man skal have tillæg for at arbejde på skæve tidspunkter.

Vi har de sidste 2 år, målrettet prøvet at ændre på dette, ved at informere om hvad Den Danske Model er, med annoncer, små film på Facebook, og gennem vores tillidsrepræsentanter. Er det noget du vil hjælpe med, og kan du faktisk gøre en forskel?

Det går den rigtige vej
Kendskabet til OK indsatsen, er steget gevaldigt. 

Men før vi kan sige, at vi har sejret af helvede til, skal vi der hen, hvor forældre igen taler med deres børn om, hvorfor 70 % af danskerne arbejder på en overenskomst.

Taler du med dine børn om hvad Den Danske Model er?

Flere hænder, mere i løn
Mange kender til vores kampråb fra 2008, men i uge 45 og 46, har vi igen ekstra fokus på løn og alene arbejde. Denne gang under sloganet ”sammen gør vi forskellen”.

Vi tager på arbejdspladsbesøg, hvor vi svarer på spørgsmål omkring løn og overenskomst. Det er en god idé - ikke kun for vores medlemmer, der er sikre på at få den rette løn, men også for arbejdspladsernes økonomi, fordi vi ofte fanger lønfejl, inden de vokser sig alt for store.

Det er også en oplagt mulighed for os, som afdeling at komme tættere på medlemmernes hverdag, en hverdag som vi ofte er talerør for.