Nyhedsbrev december 2009

Autorisation af social- og sundhedsassistenter – forlænget endnu et år
Sundhedsstyrelsen har besluttet at give en særlig dispensationsperiode og dermed forlænge autorisationsfristen for social- og sundhedsassistenter med endnu et år. Det betyder, at allerede uddannede social- og sundhedsassistenter nu har mulighed for at søge om autorisation helt frem til 1. oktober 2010.

Valgresultatet ved valget 17. november 2009
Resultatet gav ikke de store forandringer i hverken kommuner eller Region. Socialdemokraterne og SF havde fremgang men ikke nok til at overtage borgmesterposter fra de borgerlige. Eneste forandring på borgmesterposten var i Vesthimmerlands Kommune, hvor den skiftede fra Venstre til Konservativ.

Kompetenceudvikling i Regionen
Forhandlingerne om kompetenceudvikling i henhold til 3-partsmidlerne ligger i dvale, der er problemer med at finde til enighed med Regionens forhandlere.

Kompetencedatabase i Regionen
Arbejdet med at etablere en kompetencedatabase for social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og plejere i Regionen er stoppet. Oplysningerne viser sig at være svært anvendelige, og derfor er etableringen af databasen indstillet.

Overenskomst for privatansatte
Der er indhentet forslag, hos de privatansatte, til de private overenskomster 2010.