Langs vandet - TJM-forsikring
Læs mere, beregn selv din pris, eller bliv kontaktet af din lokale forsikringstillidsmand, som du finder via klik på billede eller via link.

Ferieboliger - når du er en del af FOA og TJM Forsikring

Som medlem af FOA Nordjylland kan du blive en del af TJM Forsikrings attraktive forsikringsfællesskab - Interesseforeningen.

Er du allerede forsikret hos TJM, så kan du udover de bedste forsikringer få adgang til billige ferieboliger i Blåvand, Skagen, Prag, Malaga og snart Thueyts.

Det betaler sig at være medlem af FOA Nordjylland og forsikret i TJM.

Som medlem af FOA Nordjylland har du mulighed for at holde ferie til særdeles fordelagtige priser.

Bemærk, at følgende betingelser skal være opfyldt for at komme i betragtning til alle ferieboliger:

  • Du er fagligt medlem af FOA Nordjylland
  • Du har forsikring i TJM Forsikring (En forsikring/et policenummer)
  • Pensionister kan ikke booke hovedferie
  • I de grå perioder er der lodtrækning om bookinger

Det tekniske
Når man via et af Book-hus-linkene har oprettet sig som bruger (kræver medlemsnummer og policenummer) bliver man efterfølgende godkendt som bruger og vil modtage oplysninger om brugernavn og login via mail - og derefter kan man benytte bookingsystemerne.


Blåvand
Huset i Blåvand er et dejligt sommerhus beliggende på en stor naturgrund op til et fredet område tæt på Blåvand Fyr og utroligt smukke omgivelser ca. 1 km fra stranden, som er blandt de allerbedste badestrande i Danmark.

Skagen
Huset i Skagen er et moderne og stilfuldt Skagenshus med beliggenhed i Gl. Skagen og med 10 minutters gang til solnedgangspladsen i Højen. Huset er i to plan og er nydeligt indrettet bl.a. tre soveværelser og to badeværelser, det ene heraf med Spa og brusekabine. Til huset hører også et anneks med 2 mindre soveværelser og huset har en lukket terrasse mod syd/vest. Oplev Danmarks nordligste punkt, Skagen, hvor kunst, natur og feriestemning forenes i ét.

Prag
I Prag kan du bo i en moderne og stilfuld designerlejlighed tæt på jernbanestation og med 15 minutters gang til gågaderne i Prag. Lejligheden har terrasse, og der hører to garagepladser med i lejemålet.

Book hus/lejlighed i Blåvand, Skagen eller Prag her.

Spørgsmål 
Har du spørgsmål til booking og login på Interesseforeningen, så kontakt Interesseforeningen på: caf@interesseforeningen.dk eller telefon: 36132510 åbningstid er hverdage fra kl. 10-12.


Malaga

I Malaga kan du bo i en stor, moderne lejlighed, som er placeret mellem Calle Pacifico og den nye strandpromenade Paseo Martimo Antonio Banderas. Så stranden er helt bogstaveligt kun et stenkast derfra. Læs mere om lejligheden i Malaga i linket nedenfor.


Thueyts
Huset i Thueyts ligger i Rue de la Fontaine lige over for byens slot, Chateau Blou. I stenen over feriehusets dør står årstallet 1591 indgraveret. Når man træder ind ad døren, bliver man med det samme ført tilbage til middelalderen, huset er renoveret med respekt for dens historie. Øverst oppe kan man slappe af på tagterrassen mens man nyder områdets vine og delikatesser. Thueyts ligger i et næsten eventyragtigt bjerglandskab, og man får overvældende naturoplevelser uanset om man vil vandre, klatre, sejle i kano, cykle eller køre i bil.  Se en video af huset i Thueyts

Ferieboligen i Frankrig nåede ikke at komme til udlån før corona lukkede os og Frankrig ned. I huset er der en stribe ting som skal udbedres inden vi sender kolleger derned. Disse ting håber vi at få ordnet snarest muligt, så huset i Thueyts også kan blive et dejligt afbræk for medlemmer af FOA Nordjylland.

 Book FOA-hus/lejlighed i Malaga eller Thueyts her

Spørgsmål 
Har du spørgsmål til booking af FOA-hus/lejlighed, så kontakt FOA Nordjylland.

Er du endnu ikke kunde hos TJM, så læs her

Beregn selv din pris, eller bliv kontaktet af din lokale forsikringstillidsmand, som du finder på:

https://tjm-forsikring.dk/foanordjylland

Lagt på den 26.01.2022

Senest redigeret den 22.02.2022 af imks024@foa.dk