Julepynt og levende lys

Foto: Colourbox

Søgnehelligdage i jul og nytår

Er du offentligt ansat og har du tjekket din vagtplan for jul og nytår? Her kan du læse, hvordan du eksempelvis skal forholde dig i forhold til søgnehelligdage.

Når du får din vagtplan for jul og nytår, skal du være opmærksom på, at der er 3 søgnehelligdage - nemlig 25. og 26. december 2018 samt 1. januar 2019.

Hvis ikke der er planlagt med FO/SH på helligdagen, har du friheden til gode. Denne frihed skal afvikles senest tre måneder efter helligdagen.

Den 31. december betragtes ikke som en søgnehelligdag, derfor optjenes der ikke frihed for dagen.

Vær opmærksom på at juleaften den 24. december gælder reglerne for søgnehelligdage først fra dagvagtens begyndelse - der optjenes altså IKKE ret til nedskrivning for nattevagter.


Gælder kun for medlemmer på:
• Den fælles døgnarbejdstidsaftale for det kommunale område (KL) der dækker social- og sundhedsområdet samt det pædagogiske døgnområde. 

• Overenskomst for husassistenter og serviceassistenter i region og kommune

• Den fælles døgnarbejdstidsaftale for regionen (RN) der dækker social- og sundhedsområdet samt det pædagogiske døgnområde.

Er du i tvivl så kontakt din tillidsrepræsentant eller Løn og ansættelse i FOA Nordjylland.

Senest redigeret den 01.11.2018 af Inge-Marie Krøier