Børn og unge med angst - når bekymringerne tager overhånd

Når angst hos et barn eller en ung bliver langvarig og intens, påvirker den barnets eller den unges hverdag.

Det er ødelæggende for både trivsel og udvikling og det emne stiller KURSUS Nord og FOA Nordjylland skarpt på. Du er velkommen og tag gerne din ledsager med.

Info om arrangementet

Tid: til
Sted: SOSU Nord, På Sporet 8A, 9000 Aalborg
Målgruppe: Alle faglige FOA-medlemmer i FOA Nordjylland med ledsager

Tilmelding til arrangementet

 https://sosunord.dk

Om foredraget 
Angst er en naturlig følelse hos os mennesker, men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at den udvikler sig til en sygdom. Den kommer i forskellige former og sværhedsgrader, og kan medføre bekymrende tanker, der er svære at stoppe igen - fx tanker om skolen, om venskaber, hvad andre tænker om en, Corona-epidemien, klimaforandringer mv. Angst er en reaktion på tab af kontrol og symptomer på angst kan være hjertebanken, åndenød, mavepine, svimmelhed, tristhed, bekymringstanker, undgåelsesadfærd, vredesudbrud, panik mv.

Det er helt normalt for både børn, unge og voksne at føle sig nervøs, usikker eller ængstelig i bestemte situationer - men kun i kortere perioder i livet. Når angsten bliver langvarig og intens, påvirker den barnets eller den unges hverdag, bliver den ødelæggende for både trivsel og udvikling.

Og desværre går mange børn og unge glip af mange gode oplevelser i livet, fordi angsten holder dem tilbage. Derfor er det enormt vigtigt, at os der til dagligt arbejder med børn og unge med angst samt unge der har angst og deres forældre, har viden og værktøjer til at hjælpe dem bedst muligt.

KURSUS Nord stiller derfor sammen med FOA Nordjylland skarpt på børn og unge med angst ved et gratis fyraftensmøde - og du er velkommen!