Formanden har ordet

Formanden ønsker godt nytår og fortæller om OK-21 samt fusionsplanerne med FOA Sydsjælland

Kære medlemmer i FOA Lolland

Godt nytår.

Jeg håber, I er kommet godt ind i 2021, hvor samtaleemnet, der fortsat optager de fleste, er Covid-19. Håbet er selvfølgelig, at der i takt med forårets kommen, samt de igangværende vaccinationer vil ske en markant forbedring af hele situationen, men det må tiden jo vise!
I er mange, der hver dag står med udfordringer ifm. Covid-19, og samtidig formår at yde et kæmpe stykke arbejde, under de forhold, der nu engang er i forbindelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Jeg tror den bedste måde at komme gennem denne svære svær tid, er ved fælles hjælp.
Vi er på arbejde med de normale åbningstider, så fortsæt med at ringe eller skrive, og undgå at møde op fysik i afdelingen, medmindre det er aftalt på forhånd. Det har I gjort godt i 2020, så lad os sammen fortsætte de gode takter i 2021. 

OK-21
Overenskomstforhandlingerne er efterhånden et sted, hvor der kommer mere og mere konkret på forhandlingsbordet. Der er en løbende nyhedsstrøm, som det er muligt at følge med i, ved at gå på https://www.foa.dk/ok21
I er også velkommen til at følge Forbundsformanden Mona Striib på hendes formandsside på Facebook https://www.facebook.com/FOAformand

Fusionsplaner med FOA Sydsjælland
Vi er fortsat i konstruktive drøftelser med FOA Sydsjælland og er nået et godt stykke vej i skrive processen, for udarbejdelse af et 1 udkast til fusionsgrundlag, til forelæggelse for de 2 afdelingsbestyrelser. Jeg understreger igen, at såfremt det lykkedes at nå til enighed om et endeligt forslag til et Fusionsgrundlag, er det jer medlemmer af FOA Lolland, der på en ekstraordinær generalforsamling i efteråret, tager endeligt stilling til, om Fusionsgrundlaget skal indstilles til en stiftende generalforsamling for en ny afdeling bestående af Lolland og Sydsjælland.