Nyt Byråd ønskes

Politikerne i Kolding byråd burde stille deres kandidat til rådighed, de har vist sig uduelig til at styre økonomien i Kolding kommune.

Endnu engang skal de ansatte i Kolding kommune igennem massive besparelser fordi politikerne har smidt om sig med penge de ikke har.

På trods af at aftalen mellem kommunernes Landsforening og regeringen har givet 100 millioner kr. ekstra til Kolding kommune og skatten sættes op med 0,5 %, så skal der fortsat findes besparelser på kr. 100 millioner for at regningerne kan betales. Nu må det være nok.

Hvordan skal personalet kunne have tillid til politiker som hver år når budgettet vedtages lover at denne gang er det sidste gang der skal spares så mange penge, når historien viser at siden år 2009, har det været nedskæringer på nedskæringer personalet skal arbejde under.

På Kolding kommunes hjemmeside kan man læse følgende:

Kolding Kommunes vision ”Sammen designer vi livet” er et pejlemærke for fremtiden, som skal sikre en klar og visionær retning for kommunen.

Spørgsmålet er; om det arbejdsliv som politikerne er ved at designe for fremtiden, er særlig klart. Det er ikke visionært og det er helt sikkert et rigtig dårligt pejlemærke at gå efter.

Kære Jørn Petersen og alle andre politikere i Kolding byråd, to år inde i valgperioden har I bevist at I ikke magter opgaven. Vi har ikke råd til at I fortsætter, gå nu af.

Vi opfordrer alle Kolding kommunes ansatte til at møde op på Axeltorv TORSDAG DEN 31. oktober kl. 17.30 for at vise deres utilfredshed med budget 2020.

 

Jens Lund

Jens Lund

P.v.a.

Fagforeningernes Samarbejde i Kolding

Stubdrupvej 175, Kolding