Kom til KLS Juletræsfesten - lørdag 24. november kl. 13 i Friheden
Igen i år vil alle KLS-medlemmer og deres børn og børnebørn kunne nyde synet og lyden af glade stemmer, julelege og livlige snakke ved fagforeningens juletræsfest lørdag 24. november - kl. 13-16 i Frihedens Idrætscenter i Hvidovre.
Info om arrangementet
Tid: |
til
|
Sted: |
Frihedens Idrætscenter i Hvidovre |
Målgruppe: |
KLS-medlemmer og familier |
Pris: |
75 |
Tilmeldingsfrist: |
13. november Tilmeld dig her |
Som altid vil der være gaver, slikposer, nisser, musik, underholdning, æbleskiver, kaffe og meget mere.
Vi glæder os til at se rigtig mange KLS'ere med familier - til en hyggelig juletræsfest med julelege og tryllekunster. Igen i år er det Palle Krabbe som står for sjov og spas. Og de søde børn får naturligvis også besøg af julemanden.
For billetprisen på 75 kr. får de voksne: kaffe/the, æbleskiver, frugt og pebernødder. Samt lotteri på indgangsbilletten. Børnene får en sodavand, frugt, pebernødder, slikpose samt en julegave.
Der er mulighed for at købe lidt mad i forhallen uden forudbestilling: Fransk hotdog, sandwiches og popkorn. Samt diverse drikkevarer.
Billetsalg
– KØB med mobilepay, frem til tirsdag 13. november!
Billetprisen er 75 kr. pr. person. Mobilepay 21 92 58 17 - modtager er: Yee-Mei Yip Bargejani (Mimi). Når betalingen er gennemført - så klikker du på linket "Tilmeld dig her" her ovenover - og udfylder alle oplysninger.
I kommentarfeltet skriver du:
1. antal voksne
2. antal børn samt alder og køn på børnene
3. mobilnummer der betales fra (mobilepay nummer)
F.eks.: 2 voksne, 2 piger (5 og 7 år), 3 drenge (2, 3 og 7 år), 22 33 44 55
Billetterne udleveres ved indgangen på dagen - find skiltet med "udlevering af MobilePay-billetter".
Hvis du ikke bruger mobilePay, så kan du i perioden torsdag 18. oktober til fredag 2. november komme ind i FOA/KLS, Vilhelm Thomsens Allé 9, niveau 3 i Valby og købe Juletræsfest-billetterne i følgende tidsrum: Mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 11-14.00, torsdag fra kl. 13-16.00 og fredag fra kl. 11-13.00.