Social- og sundhedssektoren i FOA Holstebro

Sektoren har ca. 2.500 medlemmer, der primært er ansat på plejehjem, i hjemmeplejen, på sygehuse, på amtsinstitutioner for psykisk og fysisk handicappede samt handicappede i eget hjem.

Det er et fællesskab, der udspringer af medlemmernes funktion, som den daglige garanti for:

  • at ældre får den nødvendige hjælp og omsorg
  • at vore syge får den optimale pleje på landets sygehuse og psykiatriske institutioner
  • at mange andre af samfundets grupper får støtte og vejledning, omsorg og udvikling. Både i eget hjem, på institutioner, i bofællesskaber, på aktivitetscentre, værksteder og andre steder

Social- og sundhedssektoren har mange store udfordringer - både aktuelt og i fremtiden. For de forskellige faggrupper i sektoren sker der hele tiden nye tiltag, hvad angår såvel uddannelse som efteruddannelse. Dette præger selvfølgelig vores daglige arbejde.

Sektorens arbejdsopgave:

  • Alle faglige sager indenfor sektorens område
  • De overenskomstspørgsmål, som vedrører sektoren specielt
  • Indhentning af specielle overenskomstkrav
  • Faglige og organisatoriske tiltag indenfor sektorens område
  • Områdets egne faglige uddannelse
  • Informationsarbejde overfor medlemmerne