Fyrede kan søge penge

Med Tryghedspuljen kan personer, der bliver opsagt, få dækket udgifter på op til 10.000 kr. til kurser og kompetenceudvikling, der kan gøre det lettere at få et nyt arbejde.

Aktiviteterne skal foregå i opsigelsesperioden og du får frihed med løn mens aktiviteten foregår. Aktiviteterne skal være et ekstra tilbud ud over, hvad der i øvrigt tilbydes medarbejdere ved afskedigelse.

For at søge penge fra Tryghedspuljen skal du:

  • Være afskediget som følge af kommunale besparelser. Du kan ikke søge, hvis du er afskediget af andre årsager. 
  • Du skal endnu ikke være fratrådt, men du kan godt været fritstillet i opsigelsesperioden.

Du kan søge penge til: 

  • Kompetenceudvikling og efteruddannelse 
  • Karrieresparring, afklaring og vurdering af kompetencer 
  • Individuel rådgivning om personlige og arbejdsmæssige udfordringer.

    Aktiviteten skal udbydes af en ekstern leverandør. Valget af aktivitet bestemmes i fællesskab af dig og din leder.

     

Sådan gør du: 

  • Du ansøger med en elektronisk blanket fra www.tryghedspuljen.dk
  • Du kan ansøge om penge til forskellige aktiviteter, men det samlede beløb kan højest være 10.000 kroner. 
  • Ansøgningen skal underskrives af dig, din leder og din tillidsrepræsentant, og hvis der ikke er sådan en på din arbejdsplads, så af din lokale FOA-afdeling. Underskrifterne skal scannes ind i ansøgningen.

    Du får svar på ansøgningen inden for 14 dage. Du får fri med sædvanlig løn til at deltage i aktiviteterne. Pengene udbetales til din arbejdsplads, som betaler for den/de aktiviteter, du har fået bevilget penge til.