Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

Praktiske oplysninger

Tid: til
Sted: FOA Frederikssund, Ådalsparken 2, Frederikssund
Ledige pladser: 55
Tilmeldingsfrist: Tilmeldingsfristen er udløbet

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud med børn i udsatte positioner

Også i Danmark er dagtilbud udfordret på at skabe gode udviklingsbetingelser for børn i udsatte positioner. I oplægget skitseres nogle af de udfordringer der er i forhold til tidlig indsats på 0-6 års området i Danmark.  På baggrund af et netop afsluttet forskningsprojekt vil Lone Svinth og Charlotte Ringsmose præsentere viden, om hvad der kendetegner virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud med mange børn i udsatte positioner.

Charlotte Ringsmose præsenterer sin forskning. Hun har undersøgt forvaltningernes og ledernes betydning for udvikling af virkningsfuld pædagogisk praksis. Endvidere har forskningen undersøgt, hvad der kendetegner dagtilbud, der udvikler virkningsfuld praksis. Med oplæggene håber vi at kunne inspirere til udvikling af virkningsfuld praksis i dagtilbud.

 Lone Svinth vil præsentere sin forskning i, hvordan pædagogisk personale skaber inkluderende samspil med udgangspunkt i børns perspektiver. I oplægget vil der være fokus på samspil og relationer og hvad der ellers kendetegner en pædagogisk bestræbelse om at udvikle virkningsfuldt pædagogisk arbejde i forhold til børn i udsatte positioner. Der vil også være konkrete bud på hvordan pædagogisk personale med udgangspunkt i et omsorgspædagogisk ståsted og børns perspektiver konkret understøtter og udvider børns deltagelsesmuligheder til glæde for det enkelte barn og børnefællesskabet.

Lidt om oplægsholderne:

Charlotte Ringsmose er ph.d. i pædagogisk psykologi og professor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet. Hun forsker i opvækstbetingelsers betydning for børns udvikling med særligt fokus på børn i udsatte positioner og på hvordan forhold i familier og dagtilbud skaber særlige udviklingsbetingelser for børn.

Lone Svinth er ph.d. i pædagogisk psykologi og lektor på DPU, Aarhus Universitet. Lone forsker i daginstitutioners relationelle betingelser herunder især voksen-barn samspillet. Hun er optaget af hvordan der skabes frugtbare deltagelses muligheder for alle børn og har stor erfaring med udvikling af pædagogisk praksis.

 

Onsdag den 12-6-2019 kl. 17 –19.30

Inviter din leder, ledere tilmeld på mail: Frederikssund@foa.dk

 

Hilsen Pædagogisk sektor, Annette Meller