Lappeløsninger øger flugten fra ældreplejen

Lappeløsninger øger flugten fra ældreplejen

Lappeløsninger øger flugten fra ældreplejen

Mine SOSU-kolleger flygter fra et fag, der er præget af lav løn og dårlige arbejdsvilkår. Resultatet lige nu er en lappeløsning, hvor der ansættes flere og flere ufaglærte medarbejdere i ældreplejen. Det er både borgere og ansatte, der betaler prisen.

Af Merete Dam Holmberg Nielsen, Social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant i ældreplejen, Frederikshavn Kommune

Efter 25 år i faget, ser jeg med bange anelser på, hvordan skal vi passe jeres ældre i fremtiden, når man politisk sparer os fattige både menneskeligt og økonomisk?

En af hovedopgaverne for mig som sundhedspersonale er at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende. Det kræver uddannelse at levere pleje og omsorg af høj faglig kvalitet. Det kan man ikke som ufaglært, men det er i stigende grad dem borgerne møder på plejecentre og i hjemmeplejen.  

Med kommunens lappeløsning er det nu den unge Marie, som har taget et sabbatår, eller den tidligere kontorarbejder Inger, der bliver sat til at varetage vigtige pleje- og omsorgsopgaver.

Marie og Inger er ikke uddannede til at se på de tidlige tegn på begyndende sygdom, og derfor kan en simpel blærebetændelse ende med en sygehusindlæggelse, fordi den udvikler sig til en alvorlig infektionstilstand.

De har ikke den faglige baggrund, der skal til for at varetage observationer på borgeren og handle herpå. De kan ikke varetage de komplekse borgere, så de opgaver ryger direkte over til de fastansatte, hvis pres øges. De kan mærkes på både krop og sjæl på de uddannede social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Presset får flere til at flygte fra det job, de engang var så glade for.

Mine faste kollegaer i ældreplejen skal arbejde rehabiliterende, men de er pressede og ser sig nødsagede til at tage over på de opgaver borgerne selv kan klare, men som tager ekstra tid. Det kan være at knappe skjorten selv, børste tænderne, rede håret. Det kan også være en gangtræning, som springes over, da personalet ikke har tid til at gå med.

Hvis borgerne i længere tid ikke vedligeholder deres færdigheder, så er de tabt, og det bliver en langt større opgave at vinde dem tilbage igen. Sådanne situationer, er efterhånden mere reglen end undtagelsen. Mange dage med underbemanding får konsekvenser både for økonomi, personale, og i høj grad også for borgerne.

Frem mod 2040 vil der komme knap 220.000 flere ældre over 80 år i Danmark. Samtidig er hver tredje social- og sundhedsansat i dag over 55 år, og har derfor snart mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Jeg tør næsten ikke tænke de langsigtede konsekvenser til ende, hvis ikke der snart sker noget.

Løn- og arbejdsvilkår er en afgørende faktor. Det skal være attraktivt at være social- og sundhedshjælper/assistent, hvor den rette normering giver tid til at yde en pleje og omsorg af høj kvalitet. Vi skal have lønstigning, som står mål med vores ansvar og faglighed, så vi kan fastholde nuværende kollegaer og tiltrække nye. Blandt andet dem som lige nu vælger at arbejde i et vikarbureau, til en højere løn.

Vi har brug for handling nu, vi kæmper for at du, dine forældre og bedsteforældre skal få den bedst mulig pleje og omsorg. Kæmp med os, så vi igen kan få en værdig ældrepleje i Danmark.