Bliv medlem og få en gave - skaf et medlem og få en gave

Bliv medlem og få en gave - Skaf et medlem og få en gave

Vi har fra afdelingens side stort fokus på, at alle ansatte på en FOA overenskomst - også ekstraordinært ansatte (ledige med løntilskud), får tilbud om et medlemskab af FOA. Det kan være svært at nå ud til alle, og vi har derfor brug for DIN hjælp.

En gave på kr. 300,-*
Som tak for hjælpen, kvitterer vi med en gave til en værdi af op til kr. 300,- for hvert nyt medlem du skaffer til afdelingen.

Velkomstgave til alle nye medlemmer på kr. 300,-*
Vi byder alle nye medlemmer velkommen med en gave til en værdi af op til kr. 300,- 
 
Er du den der skaffer et nyt medlem
Er det nemmeste, at du indmelder det nye medlem ved at kontakte afdelingen på telefon 4697 1170 (spørg efter Helen eller Louise) eller ved at sende en mail til frederikshavn@foa.dk. Du skal oplyse dit eget navn samt fødselsdato, navn, adresse, arbejdssted og telefonnummer på den du ønsker at indmelde. Vi tager efterfølgende kontakt til både dig og den der skal indmeldes, for at aftale nærmere i forhold til gave. 

Er du den der selv skal indmeldes
Er det nemmeste, at du udfylder den elektroniske indmeldelsesblanket. Vi tager efterfølgende kontakt til dig, for at aftale nærmere om modtagelse af din velkomstgave. Husk i kommentar/notefeltet på den elektroniske indmeldelse, at påføre navnet på den person du eventuelt er blevet anbefalet et medlemskab af.

Gaver der kan vælges imellem:

  • Gavekort til Meny
  • Gavekort til KJ Dog Food
  • Gavekort til Kop og Kande  
  • Gavekort til slagter Munch i Skagen
  • Gavekort til Slagteren på Emilievej
  • Læsø gavekort
  • Gavekort til vin fra Vinoble
  • Biografbilletter med sodavand og popcorn

Hent kampagnemateriale
I forbindelse med kampagnen er der udarbejdet to særlige flyers. Flyer 1, der er målrettet alle nuværende og kommende medlemmer samt flyer 2, der er målrettet ekstraordinært ansatte. Materialet kan hentes via boksen til højre.


*
For at få en gave, skal du være den der bliver meldt ind (bliv medlem), eller være den, der har sørget for, at en anden bliver meldt ind (skaf et medlem). Gaven kan hentes i afdelingen, når første måneds kontingent er betalt. Der vil typisk gå 1-2 måneder før vi har registreret betalingen. Du bliver kontaktet af FOA Frederikshavn via SMS, når gaven er klar til afhentning.