Ekstraordinær sektorgeneralforsamling i Pædagogisk sektor - nedlæggelse af Pædagogisk Klub
Info om arrangementet
Tid: |
til
|
Sted: |
FOA Frederikshavn (salen) Constantiavej 35 9900 Frederikshavn |
Målgruppe: |
Medlemmer af pædagogisk sektor i FOA Frederikshavn |
Pris: |
Gratis |
Denne indkaldelse er også udsendt via mail til alle medlemmer den 6. maj 2024
Medlemmer af pædagogisk sektor indkaldes til ekstraordinær sektorgeneralforsamling:
Tirsdag den 28. maj 2024 kl. 19.00, indkaldes der til ekstraordinær sektorgeneralforsamling i pædagogisk sektor.
Eneste punkt på dagsordenen er ”Nedlæggelse af Pædagogisk Klub” med virkning fra og med 1. juni 2024.
Forslaget er stillet af en enig sektorbestyrelse, og skal ses i lyset af, at der fra og med 1. juni 2024 skabes en ny fælles FOA Klub for alle medlemmer i FOA Frederikshavn. Det er sektorbestyrelsens indstilling, at der ikke er brug for to identiske klubber. Det er dog alene sektorens medlemmer, der kan træffe den endelig beslutning herom. Læs mere i bilag 1, længere nede.
Sektorgeneralforsamlingen afholdes i FOA Frederikshavn, Constantiavej 35, 9900 Frederikshavn. Der serveres kaffe/te og kage.
Du kan tilmelde dig via linket herunder. Har du problemer med den elektroniske tilmelding, kan du ringe til FOA Frederikshavn på 46971170.
https://tilmeldmig.dk/?9700241401
Dagsorden:
1. Godkendelse af forretningsorden
2. Valg af mødeleder/dirigent
3. Godkendelse af dagsorden
4. Valg af referent
5. Valg af stemmetæller
6. Nedlæggelse af Pædagogisk Klub pr. 1. juni 2024, jf. bestyrelsens indstilling, der er er nærmere beskrevet i bilag 1.
7. Eventuelt og afslutning
Bilag 1, pkt. 6
Ekstraordinær sektorgeneralforsamling den 28. maj 2024
Nedlæggelse af Pædagogisk Klub med virkning fra 1. juni 2024
Forslaget om nedlæggelse af Pædagogisk Klub, er indstillet af en enig sektorbestyrelse i pædagogisk sektor. Forslaget skal ses i lyset af, at en enig afdelingsgeneralforsamling, i marts måned 2024, vedtog stiftelse af en ny fælles FOA Klub for alle medlemmer i FOA Frederikshavn. En FOA Klub, der forventes at arbejde med arrangementer som vi kender det i Pædagogisk Klub – blot for alle medlemmer i FOA Frederikshavn, og ikke kun i pædagogisk sektor.
Den nye FOA Klub etableres med virkning fra 1. juni og kommer til at opkræve et kontingent på kr. 20,- pr. måned pr. medlem. Fuldstændigt som vi kender det i dag i Pædagogisk Klub.
Det er sektorbestyrelsens holdning, at der ikke er brug for to identiske klubber, og det er derfor sektorbestyrelsens indstilling, at Pædagogisk Klub nedlægges med virkning fra og med 1. juni 2024, ud fra følgende principper:
Punkt A – Nedlæggelse af Pædagogisk Klub
Pædagogisk Klub nedlægges fra og med 1. juni 2024. Dette betyder også, at kontingentopkrævningen for Pædagogisk Klub (kr. 20,- pr. måned) ophører fra og med denne dato.
Punkt B – Overgangsordning til den nye FOA Klub
De aktiviteter der allerede er planlagt frem til udgangen af 2024, i regi af Pædagogisk Klub, overgår, sammen med Pædagogisk Klubs indestående i banken pr. 1. juni 2024 til den nye FOA Klub.
Det er anslået, at de aktiviteter vi har planlagt i regi af Pædagogisk Klub for resten af 2024, ca. koster/forbruger følgende:
- Badehotellets Hr. Weyse d. 14. august. Pris for 150 personer kr. 18.000
- Spisning og foredrag med Niels Krøjgaard 12. november. Anslået ved 100 deltagere kr. 58.000 (foredrag kr. 20.500 + forplejning 37.500)
For at sikre, at medlemmerne af Pædagogisk Klub, der har været med til at indbetale til klubbens formue, også er dem, der får noget ud af disse midler ved overgangen til den nye FOA Klub, sikres der en fortrinsret i forhold til tilmelding til ovenstående arrangementer, for Pædagogisk Klubs medlemmer.
Konkret vil der ske det, at såfremt en nedlæggelse af Pædagogisk Klub vedtages, så modtager alle medlemmer af Pædagogisk Klub en mail, med særlig mulighed for at tilmelde sig til de her i bilaget oplistede arrangementer. Tilmeldingsfristen vil være 14 dage, fra man modtager mailen.
Først når fristen på de 14 dage er gået, og alle medlemmer af Pædagogisk Klub har haft mulighed for at tilmelde sig, kan eventuelle restpladser udbydes til alle medlemmer i FOA Klubben.
Venlig hilsen
Sektorbestyrelsen i pædagogisk sektor
FOA Frederikshavn