Folkemødet var en stor oplevelse


Fællestillidsrepræsentant Susanne Madsen havde nogle spændende dage på Folkemødet.

Folkemødet på Bornholm var en helt bogstaveligt talt stor oplevelse for Susanne Madsen, der er fællestillidsrepræsentant for dem, der er ansat på FOA’s områder i Aarhus Kommunes magistrat for Sociale forhold og Beskæftigelse, MSB.

- Der foregik så utroligt meget spændende, at det var svært at vælge, og det var sådan set både det bedste og det værste ved Folkemødet, sig hun og peger dog lettere presset på en debat med finansminister Peter Hummelgaard og nogle partiledertaler, som noget af det allermest spændende.

- Men der var altså så meget interessant, at jeg dag en kunne se, at jeg havde gået over 22 km i ret lille by som Allinge-Sandvig, fortæller Susanne Madsen. Hun nævner også, at noget særligt ved Folkemødet er, at der er mulighed for dialog med politikere, som man ellers ikke plejer at være i dialog med.

Inden selve Folkemødet var hun og andre tillidsvalgte på en slags FOA-træningslejr for folkemødedeltagere, som blev hold samme sted. Fra FOA Århus deltog også Simon Møller Tidemann, som er tillidsrepræsentant ved Præhospitalet. 

- Her var det spændende at lære om politisk kommunikation og selvfølgelig også at netværke med andre FOA-tillidsvalgte, forklarer Susanne Madsen. På FOA Århus Facebook-profil rapporterede hun flere gange fra folkemødet, og du kan se eller gense opslagene her, her og her.