SOSU-assistent vinder julekalenderens hovedgevinst

En overnatning for to med middag og morgenmad var hovedgevinsten i FOA Århus store julekalenderkonkurrence.

SOSU-assistent Sabina Fachmann fra den århusianske hjemmepleje havde rigtig mange gode bud på, hvordan julen påvirker FOA Århus og fagforeningens medlemmer. I år handlede FOA Århus julekalender-konkurrence nemlig om julen, FOA Århus og FOA Århus-medlemmerne, og Sabina Fachmann svarede rigtigt på hele 18 af kalender-konkurrencens 24 spørgsmål.

18 var det højeste antal rigtige svar, men det havde to andre FOA Århus-medlemmer også. FOA trak lod om hovedgevinsten blandt de tre, og her vandt Sabina Fachmann så en overnatning for to med middag og morgenmad.

Hver december-dag til og med juleaftensdag trak FOA Århus også blandt de rigtige svar lod om en præmie, der er ca. 200 kr. værd. Alle vindere har fået direkte besked, og du kan se dem her.