Video: Stor opbakning til AUH-menneskekæde

Video: Stor opbakning til AUH-menneskekæde

Omkring 2700 deltog, da personale, patienter, pårørende og andre interesserede borgere 28. maj kl. 16 protesterede, fordi Aarhus Universitetshospital, AUH, skal spare 425 mio. kr.

Der var både fællessang og et minuts stilhed, da personale, patienter, pårørende og andre i går dannede en menneskekæde, som nåede hele vejen rundt om AUH, der dækker et areal på størrelse med Ribe.

  • Det var, så hårene rejste sig på armene, da det lykkedes så mange mennesker at holde to minutters stilhed et sted, hvor der ellers ofte er meget hektisk. Det var et meget stærkt signal, fortæller Ulla Warming, der er formand for Kost- og servicesektoren i FOA Århus.

Hun håber og forventer, at et nyt folketing griber ind og giver AUH en økonomisk håndsrækning, der er helt nødvendig.

  • Det vil være ekstremt urimeligt, hvis personale og patienter skal betale prisen for, at finansieringen af AUH ikke var i orden, mener Ulla Warming.

Læs også FOA Århus formand Inge Jensen Pedersens debatindlæg om AUH’s økonomi her.