Hold 1. maj med FOA Århus

FOA Århus fejrer 1. maj i fagforeningens lokaler og deltager senere i et stort fællesarrangement på Havnepladsen i Århus

1. maj er arbejderbevægelsens internationale kamp- og festdag, og FOA Århus fejrer dagen allerede fra kl. 8.00 i FOA Århus lokaler på Christians X’s Vej 56-58 i Viby.

Her er morgenmad og fællessang for fagforeningens medlemmer med familier, og senere er der også øl, sodavand og pølser. Talere er forbundsformand Mona Striib, regionsrådsformand Anders Kühnau og FOA Århus næstformand Mette Fuglsig Schjødt.

Fra FOA Århus er der fælles bustransport til Rådhuspladsen, og her samles den fælles 1. majdemonstration, som er arrangeret af LO Aarhus og FTF i samarbejde med FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation. Klokken 12 bevæger optoget sig fra Rådhuspladsen til Havnepladsen mellem Dokk1 og Navitas, og her vil der være flere taler samt musik, boder og meget andet.

Hent plakat for 1. maj-arrangementet i FOA Århus
Hent program for 1. maj-arrangementet på Havnepladsen