Er du nyuddannet eller snart uddannet?

Som nyuddannet er der nogle ting, du skal have styr på for at få dagpenge.

Som nyuddannet kan du blive dimittend i FOAs A-kasse. At blive dimittend betyder, at du har ret til dagpenge en måned efter, du er færdig med din uddannelse. Hvis du har været medlem af FOAs A-kasse i mere end et år, har du ret til dagpenge dagen efter, du er blevet færdig med din uddannelse.

Hvem kan dimittere?
Du kan dimittere, hvis du har taget en uddannelse på mindst 18 måneder eller tre semestres varighed (medmindre der er sket standardafkortning), en IGU eller en EGU på højeste trin. Hvis du har gennemført en EGU på højeste trin, skal du også huske at indsende dit uddannelsesbevis til os.

Hvordan dimitterer jeg?
Som medlem af FOAs A-kasse skal du dimittere ved at indsende dimittendblanketten senest to uger efter, du er færdig med din uddannelse.

Dagpengesats
Som dimittend får du 71,5 % af det, man maksimalt kan få i dagpenge. Hvis du er dimittend og forsørger, får du 82 % af højeste dagpengesats. Du kan se dagpengesatserne nederst på denne side.

Er du voksenelev?
Hvis du har været voksenelev uden løntilskud, skal du kontakte dit lokale a-kassekontor, inden du indsender blanketten. Det skyldes, at du måske kan få en højere dagpengesats på baggrund af din elevløn, dvs. få mere i dagpenge en dimittendsatsen.

Du kan læse meget mere om din ret til dagpenge som nyuddannet i vores pjece ”Nyuddannet – og hvad så?”

Jeg har ikke ret til at dimittere
Hvis du ikke kan dimittere, skal du optjene ret til dagpenge på almindelige vilkår. Læs mere i vores Dagpenge ABC.

Endnu ikke medlem af FOAs A-kasse?
Hvis du endnu ikke er medlem af FOAs A-kasse, kan du dimittere ved at melde dig ind. Du skal vælge indgangen 'Nyuddannet og ledig' eller 'Nyuddannet og i arbejde som lønmodtager'. Du skal melde dig ind som nyuddannet senest to uger efter, du er færdig med din uddannelse for at blive dimittend.