Forstå forskellen: DK-Plejes virksomhedsaftale over for DI/FOA-overenskomst

Her kan du læse forskellen på DK-Plejes virksomhedsaftale og overenskomsten mellem DI og FOA.

En sammenligning mellem DK-Plejes virksomhedsaftale og overenskomsten mellem FOA og Dansk Industri viser, at der i gennemsnit er 7,7 procent forskel på, hvad medarbejderne i DK-Pleje tjener, i forhold til medarbejdere på DI/FOAs overenskomst.

DI/FOA-overenskomst er valgt som sammenligningsgrundlag, fordi det er den største private overenskomst på det private marked for hjemmehjælp. 

Men er nødt til at se på de forskellige faggrupper med forskellige længder af ansættelse for at forstå, hvad forskellen betyder i kroner og øre. DK-Pleje beskriver selv deres ansatte som en stab af "uddannede sundhedsmedarbejdere". Det er det retfærdigt at sammenligne med faggruppen social- og sundhedshjælpere:

En nyuddannet social- og sundhedshjælper, der arbejder aften og ingen anciennitet har, mister i DK-Pleje 6.736 kroner om året i forhold til forholdene på den gældende DI/FOA-overenskomst. Ved 2 års anciennitet er beløbet -15.337 kroner om året for nattevagten. Ved 6 års anciennitet er beløbet -22.122 kroner om året for samme person.

Her følger en 1-til-1 sammenligning af 18 relevante punkter.

Timeløn
DK-Pleje: Rengøringsassistenter (ufaglærte) 130 kroner, social- og sundhedshjælper 152 kroner, social og sundhedsassistent 158 kroner.

DI/FOA: Servicemedarbejdere (ufaglært) 142,66 stigende til 147,4 efter to år og 151,14 efter seks år. Social- og sundhedshjælper 147,80 stigende til 152,54 efter to år og 156,28 efter seks år. Social- og sundhedsassistent 153,28 stiger efter 2 år til 158,02 og 161,76 efter 6 år.

Tillæg
DK-Pleje: Aften 18-24: 20 procent af mindstelønnen svarende til 30,40 kroner i timen for en social- og sundhedshjælper. Lørdag 00-24: 20 procent af mindstelønnen svarende til 30,40 kroner i timen for en social- og sundhedshjælper. Søn- og helligdage: 50 procent af mindstelønnen svarende til 76 kroner for en social- og sundhedshjælper.

DI/FOA: Hverdag 18-07: 26,66 + 11,99 kroner (time uden anciennitet). Lørdag 11-24: 31,02 + 11,99 kroner (time uden anciennitet). Søn- og helligdage: 50 procent svarende til 73,90 kroner for en social og sundhedshjælper (time uden anciennitet).

Betaling ved omlagt arbejdsdag
DK-Pleje: 50 procent af timelønnen svarende til 76 kroner for en social og sundhedshjælper. Tillægget bortfalder, hvis medarbejder er indforstået med omlagt arbejdstid. Hvis medarbejder accepterer, at ændringer af arbejdsdage kan ske uden varsel ydes et tillæg på 1.000 kroner pr. måned for fuldtidsansatte.

DI/FOA: 34,38 kroner per omlagt time. Efter aftale for et fast månedligt beløb på 367,09 kroner om måneden kan arbejdstiden omlægges uden varsel på til 5 gange om måneden. Inddraget fridøgn: 323,35 kroner per gang + 50 procent overarbejdsbetaling for mindst 6 timers tjeneste.

Geografisk tillæg
DK-Pleje: Nej.
DI/FOA: 1.074 kroner per måned.

Særlig ferieopsparing
DK-Pleje: 1 procent af ferieberettiget løn (lovpligtig).
DI/FOA: 1 procent af ferieberettiget løn (lovpligtig) + 2 procent af ferieberettiget løn.

Betaling for søgnehelligdage
DK-Pleje (fuldtidsansat): 50 procent oveni plus nedskrivning af arbejdstid med 7,4 time.
DI/FOA (fuldtidsansat): 50 procent oveni plus nedskrivning af arbejdstid med 7,4 time.

Overarbejdsbetaling
DK-Pleje: 50 procent oveni lønnen i de første tre timer. Derefter 100 procent oveni. Tillæg kan aftales væk.
DI/FOA: 50 procent oveni lønnen.

Pension
DK-Pleje: Efter 6 måneder (arbejdsgiver 8,4 procent/medarbejder 4,2 procent)
DI/FOA: Lav sats efter 5 måneder (arbejdsgiver 4,8 procent/medarbejder 2,4 procent). Høj sats efter 11 måneder (arbejdsgiver 8,8 procent/medarbejder 4,4 procent).

Løn under sygdom
DK-Pleje: Medarbejdere med seks måneders anciennitet inden for 12 måneder: Fuld løn op til 5 uger
DI/FOA: Alle månedslønnede ansatte med over 8 timer i gennemsnit om ugen har ret til løn under sygdom fra 1. dag.

Feriefridage (6. ferieuge)
DK-Pleje: Der optjenes 1,25 betalt fridag per kvartal efter 9 måneders anciennitet.
DI/FOA: Der optjenes 5 betalte feriedage efter 9 måneders anciennitet.

Løn under graviditet
DK-Pleje: Efter 6 måneders anciennitet gælder: Graviditetsorlov 4 uger før fødsel. Barselsorlov 14 uger efter fødsel (lovpligtig). Fædreorlov 2 uger efter fødsel (lovpligtig).
DI/FOA: Graviditetsorlov 8 uger før fødsel. Barselsorlov 14 uger efter fødsel (lovpligtig). Fædreorlov 5 uger efter fødsel (heraf 2 uger lovpligtig).

Forældreorlov
DK-Pleje: Op til 12 uger efter barsel med fuld løn, hvis arbejdsgiver vil betale.
DI/FOA: 12 uger efter barselsorlov med fuld løn.

Løntyper
DK-Pleje: Arbejdsgiver kan beslutte bruttoløn, hvor der aftales et fast antal aften- og nattevagter uanset reelle tal
DI/FOA: ingen mulighed for bruttoløn. Mulighed for resultatløn

Opsigelsesvarsel fra arbejdsgiver
DK/Pleje: Efter 0-3 måneders ansættelse: 0 dage. 3-6 måneders ansættelse: 4 dage. 6-12 måneders ansættelse: 7 dage. Efter 1 års ansættelse: 3 måneder. Derefter gælder funktionærloven.
DI/FOA: 0-3 måneders ansættelse: 14 dage. Herefter 3 måneders opsigelsesvarsel. Herefter funktionærlovens bestemmelser.

Fridøgn og arbejdsmiljølovgivning
DK-Pleje: Ingen aftale om fridøgn.
DI/FOA: Aftale om 2 sammenhængende døgn per uge.

Øvre og nedre arbejdstid
DK-Pleje: Ingen nedre eller øvre arbejdstid.
DI/FOA: Minimum 4 timer og højst 10 timer på en vagt for fuldtidsansatte.

Delt tjeneste
DK-Pleje: Efter aftale mod 1 times mindsteløn. (eks. kl. 7-11 og 15-19 på en dag)
DI/FOA: Ikke muligt.

Rådighedstjeneste
DK-Pleje: Ingen øvre grænse for rådighedsvagter
DI/FOA: Rådighedstjeneste må maksimalt finde sted 2 gange på en måned.