Pension

Din pension er både opsparing til alderdommen og et sikkerhedsnet i hverdagen

Som ansat under en FOA-overenskomst har du automatisk en arbejdsmarkedspension hos PenSam som en del af din løn. Det sørger din arbejdsgiver for.

Uanset hvor du arbejder, indbetaler du og din arbejdsgiver hver måned en del af din løn (typisk omkring 12,6 procent) til din pension.

Dit sikkerhedsnet

Du sparer ikke kun op til din alderdom. Hvis du bliver alvorligt syg, mister din arbejdsevne eller dør, før du bliver 65 år, så kan du og dine nærmeste også trække på pensionen.

Få ro i maven

Pension interesserer dig måske ikke i det daglige. Men du skal vide, at du har en ordning, der både sikrer dig her og nu, og når du bliver ældre. Brug et minut på at bliver klogere på, hvordan din pensionsordning er sat sammen.

Se, hvordan du er sikret

Hvis dit liv ændrer sig

Når du er ny i pensionsordningen, eller når der senere sker ændringer i dit job eller i dit familieliv, er det en god idé at tjekke, om din pensionsordning fortsat passer til dine behov. Det kan for eksempel være, hvis du

  • Flytter sammen, bliver gift, får børn eller bliver skilt
  • Bliver arbejdsløs, går op eller ned i arbejdstid eller tager orlov
  • Får helbredsproblemer eller bliver ramt af sygdom

Når du skal på pension

Når du nærmer dig pensionsalderen, har du mulighed for at deltage i et seniormøde. Der er også en række gode råd til, hvordan du kan forberede dig på at gå på pension. Find dem på dit pensionsselskabs hjemmeside.

Udbetaling

Når du skal have udbetalt din pension eller en anden ydelse fra din pensionsordning, skal du selv kontakte dit pensionsselskab.

Har du brug for hjælp?

Som FOA-medlem kan du finde mere om de regler, der gælder for dig, på Overenskomst Tjek.

Har du spørgsmål eller brug for mere information, så ring eller skriv til din lokale FOA-afdeling.

Find din afdeling

Du kan også læse mere i FOAs tema om pension.

Gå til tema

 

 

Redningskrans   

Søg i Faglig Førstehjælp