Arbejdsnedlæggelse

Man skelner mellem overenskomstmæssig strejke og overenskomststridig strejke

Overenskomstmæssig strejke

Strejke (og blokade) er lovlige kampskridt, når - og kun når - de er varslet af FOA i forbindelse med forhandling om nye overenskomster. Under sådanne konflikter dækker FOA normalt de strejkende medlemmers løntab under strejken.

Overenskomststridig strejke

Men i overenskomstperioden (3 år) er der fredspligt. Det indebærer, at FOA ikke må opfordre eller medvirke til arbejdsnedlæggelser ( faglige møder / strejke). Tværtimod har FOA pligt til at søge at forhindre arbejdsnedlæggelser blandt FOAs medlemmer. Støtte til overenskomststridige arbejdsnedlæggelser kan koste FOA en stor bod i Arbejdsretten for "organisationsansvar".
 
De, der strejker i overenskomstperioden bliver trukket i løn - og risikerer samtidig bod på 35 kr./time for ufaglærte og 40 kr/time for faglærte.
 
I tilfælde, hvor en overenskomststridig strejke fortsætter efter at Arbejdsretten har pålagt de strejkende at genoptage arbejdet, kan Arbejdsretten idømme "skærpet bod" ved at lægge 30 kr. pr. time oveni de almindelige bodstakster.

Regler for arbejdsnedlæggelser (PDF)

Få hjælp af FOA

Du kan søge yderligere råd og vejledning hos din tillidsrepræsentant eller i din afdeling:

Find din afdeling

 

Redningskrans   

Søg i Faglig Førstehjælp